Dragør Kommune arbejder frem mod et sikringsniveau, der kan håndtere en 100-års hændelse, som den vil se ud i 2075. Det er noget mindre end det statslige projekt for Storkøbenhavns infrastruktur, der baserer sig på en 10.000-års hændelse. Er grænsen sat det rigtige sted for Dragør/Hvor foretrækker du, at man sætter grænsen – og hvorfor?
»Vi mener, at vi skal bygge til en 100-års hændelse – men gøre det klogt. Det betyder, at vi skal anlægge en fremskudt løsning, som kan udbygges over tid i takt med, at havspejlet ændrer sig. På den måde får vi en realistisk start, men samtidig et solidt og langsigtet perspektiv, der kan beskytte både Dragør og hovedstaden i generationer.«
Generelt betales stormflodssikring efter nytteprincippet – altså af de grundejere, der får størst nytte af det. Er det den rette løsning i Dragør, eller skal man hellere gå efter en skattefinansieret eller en tredje løsning – og i så fald hvilken?
»Nytteprincippet er urimeligt i sin nuværende form. Få grundejere i Dragør kan ikke betale for at beskytte metro, lufthavn og elforsyning. Kystsikring er kritisk infrastruktur og en national opgave, som kræver statslig medfinansiering og en mere solidarisk model.«
Dragør Kommune undersøger både en indre løsning ved Dragør Havn, hvor man blandt andet vil forhøje bolværker og lave stenmure, men også vil bevare sammenhæng mellem by og havn, og en ydre løsning rundt om havnen. Den indre løsning er billigere og er tiltænkt til at dække en 100-års hændelse, som den vil se ud i 2075. En ydre løsning er dyrere, men vil give en længere dækning mod hændelser og vil kunne gøre de diger, der skal beskytte strækningerne rundt om havnen, mindre synlige, men vil også påvirke naturbeskyttelsesområder. Hvilken løsning (eller andre alternativer) foretrækker du og hvorfor?
»Vi foretrækker en ydre løsning. Det er den eneste reelt langsigtede vej til at beskytte byen. En indre løsning bør kun komme i spil, hvis staten svigter sit ansvar, og vi efterlades som Palle alene i verden. En indre løsning er som at smide regningen ind i børneværelset. Vi skal bygge for fremtiden, ikke nøjes med en kortsigtet lappeløsning.«
Dragør er fortsat med i det statslige projekt, samtidig med at kommunen sideløbende arbejder med egne projekter. Skal samarbejdet med Sund & Bælt og de øvrige aktører fortsætte, eller bør Dragør køre rent sololøb?
»Samarbejdet bør fortsætte – hvis vi kan finde en løsning, der tilgodeser begge parter. Sund & Bælt ønsker et 10.000-års sikringsniveau fra start, mens vi i Dragør ønsker at bygge klogt og gradvist op. Det vigtigste er, at vi får en fælles ramme, hvor både staten og kommunerne tager ansvar og sikrer handling nu.«