Dragørs private ejendomsejere kan komme til at sidde med en stor luns af den samlede regning, hvis et statsligt projekt til sikring af Storkøbenhavn mod oversvømmelser kommer til at involvere Dragør Kommune.
Det viser et udkast til den fjerde og sidste rapport til den forundersøgelse, som politikerne på Christiansborg skal bruge til at afgøre, om Storkøbenhavn skal have en fælles kystsikring – og hvordan den i så fald skal finansieres. Rapporten er lavet af revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG for Transportministeriet.
Dragørs indbyggertal udgør under to procent af det samlede antal indbyggere i de fire hovedstadskommuner, der skal lægge jord til en eventuel kystsikring. Men Dragørs private ejendomsejere skal betale 11 procent af udgiften til den samlede kystsikring i den model, der bliver anbefalet af KPMG. Til sammenligning skal Hvidovres private ejendomsejere betale seks procent af udgiften – med et indbyggertal, der er mere end tre gange så højt som Dragørs.
Dragørs lange kystlinje og lave beliggenhed gør, at ejendomme i Dragør Kommune har en temmelig stor risiko for skader ved en stormflod. I Danmark gælder som udgangspunkt nytteprincippet for kystbeskyttelse: dem, der får gavn af beskyttelsen, skal også betale for den. Derfor kan0 Dragørs husejere ende med en uforholdsmæssig stor del af den samlede regning.
Dragør-borgernes udgift bliver i rapporten sat til 1,2 milliarder kroner med et afdrag på 50 millioner kroner, det første år pengene skal falde. Dertil kommer 136 millioner kroner, som erhvervslivet skal betale.
Ifølge en tidligere opgørelse vil 2.300 ejendomsejere blive berørt i Dragør Kommune. Det vil sige, at hver af dem i gennemsnit skal hæfte for en halv million, der foreslås afviklet over 40 år – med en udgift i det første år på knap 22.000 kroner per ejendomsejer. Tallene er en absolut gennemsnitsbetragtning, og beløbene skal tages med et gran salt eller to.
De er nemlig baseret på en beregning af den såkaldte nettonutidsværdi. Det betyder, at man forsøger at regne ud, hvad en stor fremtidig udgift svarer til i dag. Men da det er en model, er der usikkerhed forbundet med resultatet. Det kan man læse lidt mere om her.
»En svær opgave«
Dragør Kommune er allerede i gang med udvikling af sit eget digeprojekt, hvor den første etape er undervejs i processen.
Statens og kommunens projekter adskiller sig delvist i linjeføring, og det statslige forarbejde inkluderer en højvandsport ved Dragør Havn og er en såkaldt ydre løsning, der er dyrere end Dragørs skitserede løsning på land ved Dragør. Men begge projekter vil beskytte Dragør mod en såkaldt 100-årshændelse, som den vil se ud i 2075. Dragørs prisseddel på kommunens igangværende projekt er med et stort tillæg for usikkerheden ved langvarige og store anlægsprojekter på 440 millioner kroner. Vælger Dragør Kommune en ydre løsning og en højvandsport ved havnen, bliver prisen betydeligt højere.
Sideløbende er Dragør med i den statslige forundersøgelse. Dragør kom med i projektet, efter at det var startet, men med samme status som andre kommuner. Dragør er omtalt i et såkaldt addendum – og kommunen har ligesom de øvrige tre kommuner i forundersøgelsen betalt 750.000 kroner for at være med i forundersøgelsen. Den binder ikke Dragør til at deltage i et eventuelt slutprojekt, men klarlægger processer, behov og prissætning.
Pengene til forundersøgelsen er givet godt ud, mener Dragørs konservative borgmester, Kenneth Gøtterup.
»Vi har valgt at gå ind i et samarbejde med staten og de tre andre kommuner for at få de bedste vilkår for Dragør. I addendum til undersøgelsen er der også en hensigtserklæring med flere gode ting – som hjælp til miljøundersøgelser, tekniske undersøgelser og anlæg, og at vi omfattes af samme finansiering som andre kommuner,« siger han.
»Det er alt sammen opgaver, som er meget svære at løse for en lille kommune.«
Kenneth Gøtterup peger på, at samarbejdet med borgmestrene i de tre kommuner kan være med til at give et større pres på politikerne på Christiansborg, så man kan gøre op med nytteprincippet og finde andre finansieringsmodeller.
Præcis hvilke modeller ønsker han ikke at pege på, fordi kystsikringen endnu ikke er blevet behandlet af landspolitikerne.
»Men ingen skal være i tvivl om, at det er en svær finansieringsopgave – ikke mindst, fordi vi har så lang en strækning, der skal sikres, og få borgere til at betale. Det kalder på politisk handling fra Christiansborg. Uanset hvilke løsninger der ender med blive ført ud i livet, ser det ud til at blive dyrt for Dragør-borgerne med de anlægsniveauer, der er undersøgt. Derfor bør der ses på alternative modeller til finansiering, hvor infrastrukturselskaberne i højere grad bør bidrage til finansieringen,« siger han.
»Kom væk i en fart«
Peter Læssøe, der sidder i kommunalbestyrelsen for liste T, deler ikke borgmesterens holdning om, at Dragør fortsat skal være en del af den statslige forundersøgelse.
»Dragør skal komme væk i en fart. Vi skal løbe hurtigst muligt ud af lokalet,« siger han.
Han mener ikke, at det er realistisk, at der bliver udtænkt en finansieringsmodel, som gør op med nytteprincippet – for eksempel ved, at staten overtager betalingen for kystsikringsprojekterne.
»Det, tror jeg ikke, vil ske. Det vil være et paradigmeskift, der vil få konsekvenser for betaling af kystsikringen i hele landet,« siger han.
Liste T har længe været kritiske over for både det statslige projekt og nytteprincippet. På et borgermøde, som den politiske liste arrangerede i januar, slog Peter Læssøe til lyd for, at man skulle holde sig til det kommunale projekt – og at kommunen burde fravige nytteprincippet og overtage betalingen for kystsikringen.
