Når disse linjer læses, er Dragørs hyggelige julevandringstradition slut for i år. Beretninger fra de sidste dage kan læses i det nye års første avis i næste uge.
Korsang på Wiedergården
Hele 167 deltagere begav sig onsdag den 17. december rask afsted ad oplyste veje og endte i festsalen på Wiedergården. Her øver Dragør Sangforening om onsdagen.
Foreningens formand Hans Ledertoug Larsen tog imod og fortalte, at Dragør Sangforening blev oprettet i 1867. Man øvede først i skolen, der lå på hjørnet af Blegerstræde og Rønne Allé.
Da man synes, at det var lidt tørt at øve på en skole, fandt man øvelokale i borgerforeningen, hvor der var lettere til drikkevarerne.
Efter nogle år flyttede man til Dragør Skole, og her fandt man også korets mangeårige dirigent Poul Juel Jensen. Da Poul Juel Jensen blev skoleinspektør på Skolen ved Vierdiget, flyttede koret med og sang der i rigtig mange år, indtil skolen blev lukket og nedrevet. Næste station var Wiedergården, hvor man stadig øver den dag i dag.
Sangforeningen har en meget ung og dygtig dirigent i form af Oscar Gotha Frandsen, som også spiller på klaver, når koret øver. I dag var det Oscars far, Jens Frandsen, som akkompagnerede på klaver.
Koret sang blandt andet »Ret som stjernen stiger« med melodi redigeret af korets unge dirigent, et par julesange samt »Vejen går til Nødebo« fra Nøddebo Præstegård. Til slut var der fællessang med »Nu tændes tusind julelys« og »Dejlig er jorden«.
Der blev trakteret med gløgg, småkager og kakao til børnene, og det skønne besøg varede så længe, at gæsterne begyndte at få varmen – nogle endda nærmest for varmt.
Koret – ja, de blev endnu længere – for både at synge og spise julefrokost.
Spændende persongalleri
Torsdag den 18. december samledes 81 personer på Badstuevælen, heriblandt tre cykler fra Cykling uden alder – med blandt andre alderspræsidenten, der er 102 år, om bord.
Det blev til en lille tur rundt i gaderne for så at komme tilbage til Badstuevælen og butikken Strikbart, som var dagens låge.
Henriette Tietze flyttede for et års tid siden sin strikbutik fra Slippen 5 og hertil. Et skifte, hun er meget glad for, da butikken med sin placering i Kommandørboligen er større og ligger mere centralt.
Hun fortalte, at huset er opført i 1845 som embedsbolig for en kongelig toldinspektør. Senere var ejendommen bolig for såvel en lodsinspektør som for kommandanten på Dragør Fort.
En farverig personlighed, der har boet i ejendommen, var enken efter boghandler Chr. Schou, fru Julie Buchwald Schou. Fru Schou huskes af mange, blandt andet fordi hun insisterede på, at et bestemt sæde i Amagerbanens busser var forbeholdt hende. Hun kunne finde på at prikke med spidsen af sin paraply til en passager, der ikke kendte reglen om det reserverede sæde.
Fru Schou testamenterede ejendommen til Dragør Kommune – blandt andet på betingelse af, at kommunen ikke måtte sælge ejendommen.
Mens Henriette Tietze fortalte, blev der budt på slik og pebernødder.
Højt til hest
Fastelavnstemaet var slået an fra begyndelsen fredag den 19. december, idet de måbende tilskuere kunne se Søs Ludvigsen ride rundt på Badstuevælen på Helmer Hest. Hun havde skiftet julepigekostumet ud med sit fastelavnskostume.
Da deltagerne kom frem til adressen Strandgade 16, stod Maja Hornstrup og Benjamin Bigum og tog imod. Benjamin Bigum berettede om huset, som er et af de gamle skipperhuse, og han fortalte, hvor glade familien er for at bo sammen med deres to børn i midten af det gamle Dragør, som de alle holder meget af.
Maja Hornstrups fastelavnsudstyr kunne beses – både hestens snekketøj og rytterens fastelavnstøj. Et af Dragør Fastelavnsforenings mangeårige medlemmer, Christian Hansen, fortalte om fastelavn i Dragør gennem tiden og om foreningens historie.
Familien serverede den helt rigtige fastelavnspunch og hjemmebagt kage, og så sang gæsterne med på »Oh Amagerland« – en sang, som er en del af det faste repertoire, når fastelavnsrytterne rider rundt både fastelavnssøndag og fastelavnsmandag.
Det skønneste julesyn
Lørdag den 20. december vandrede omkring 175 personer nord på den lange vej ud til Fristrands Allé, hvor de mange vandrere blev mødt af julemusik spillet af Michael Due. Han havde flyttet elorgelet ned i garagen til nummer 8.
Fristrands Allé var pyntet med lys i alle vejtræer – et helt fantastisk syn. I 2014 begyndte det med lys i træet ud for nummer 8, og siden er det gået slag i slag, så nu er 18 vejtræer pyntet med lys.
Deltagerne blev modtaget af omkring 30 af vejens beboere og deres gæster. Cecilie Westh og Peter Reenberg fortalte om de enkelte huses historie og om, hvem der har boet i husene.
Fristrands Allé blev bebygget i perioden 1900 til cirka 1920. Nogle af husene startede som sommerhuse, som efterhånden er revet ned og erstattet med helårshuse – det seneste hus er bygget i 2023.
Mellem historierne blev der sunget julesange akkompagneret af Michael Due på elorgelet. Beboerne havde sat tre borde op, der var fyldt med rigelige mængder gløgg og hjemmebag, så alle kunne forsyne sig, inden de skulle ud på den lange hjemtur.