Flere Dragør-unge på privatskoler og efterskoler koster 1,9 millioner

K
Af Kirsten Marie Juel Mouritsen
| | 0 min læsetid
Flere Dragør-unge på privatskoler og efterskoler koster 1,9 millioner
Lærerne på Dragørs skoler har det laveste sygefravær i landet, når man ser bort fra de mindste økommuner. Arkivfoto.

Et højere antal Dragør-elever på efterskole og privatskole, end man havde regnet med, betyder et merforbrug på skoleområdet i 2025 på 1,9 millioner kroner.

Selv om man som forælder selv betaler for at sende sit barn på efterskole eller privatskole, følger der nemlig et kommunalt tilskud med fra barnets bopælskommune.

Da sagen var på Børne-, Fritids- og Kulturudvalgets møde torsdag den 12. juni, havde forvaltningen lagt op til, at en del af de 1,9 millioner kroner skulle hentes i budgetterne for Dragørs tre folkeskoler – altså inden for Dragør-modellen. For sådan set er der allerede puttet penge i Dragør-modellen til de elever, der har valgt at tage på privat- eller efterskole uden for kommunen i stedet.

Men Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre havde stillet et ændringsforslag, som de selv havde flertal for og dermed fik vedtaget: at de knap to millioner kroner skal findes et helt andet sted – i puljen til fælles formål på daginstitutionsområdet.

Vuggestuer og børnehaver tildeles penge per barn, og da børnetallet har været faldende, var der afsat flere penge til området, end der er blevet sendt ud i institutionerne, og de har altså samlet sig i puljen til fælles formål, som man så hiver de 1,9 millioner kroner ud af.

»Med denne beslutning fastholder vi princippet om, at Dragør-modellen er et lukket kar. Det er i tråd med de meldinger, vi gentagne gange har givet til skoler, skolebestyrelser og forældre, om, at vi virkelig bestræber os på ikke at røre deres budgetter – netop for at sikre den ro og forudsigelighed, som mange efterspørger. Vi mener, at det sikrer både faglig og politisk konsistens,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, og fortsætter:

»Det er vigtigt at understrege, at der ikke er fjernet én eneste krone fra daginstitutionerne. Der er alene tale om en budgetomplacering fra midler, der ikke vil blive anvendt på grund af faldende børnetal.«

Hvorfor betaler kommuner til privat- og efterskoler?

Efterskole: Kommunen betaler en grundtakst til efterskolen for alle elever med bopæl i kommunen. Denne takst er lovpligtig og fastsættes årligt af staten. Dertil kan komme yderligere tilskud i særlige tilfælde (hvis efterskoleopholdet indgår som led i indsats for unge med særlige behov).

Privatskole: Ved privatskoleophold betaler forældrene selv skolepengene, og kommunen yder ikke direkte til privatskolerne, som i stedet modtager et statstilskud. Men fordi eleverne ikke længere tæller med i det elevtal, de har beregnet kommunale udgifter og budgetter for til folkeskolen, skal kommunen justere sine budgetter (og har så færre penge for hver elev, der har valgt privatskole).

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER