Der skal ansættes flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer, og forældre skal samtidig betale mindre for at få deres børn passet. Det var hovedpointerne på dagtilbudsområdet i den finanslov for 2026, som regeringen og Det Konservative Folkeparti indgik tilbage i oktober. Derfor blev der afsat 1,7 milliarder kroner årligt til at føre dette ud i livet i kommunerne.
4,2 millioner kroner af de penge går årligt til Dragør Kommune, og derfor har politikerne i Dragør netop skullet beslutte, hvordan pengene konkret skal bruges i 2026.
»Den nye lovgivning betyder, at de pædagogiske ledere ikke længere må tælle med i forhold til minimumsnormeringerne. Det svarer hos os til fem årsværk. Derudover holder vi fast i, at vi vil have 60 procent uddannet personale. Det betyder, at vi får en større udgift til personale, og derfor afsætter vi nu flere penge til mere pædagogisk personale,« siger borgmester Kenneth Gøtterup (C) efter økonomiudvalgsmødet.
Underfinansieret på den lange bane
At dagtilbudsledere fremover skal udgå af opgørelsen af normeringerne i daginstitutionerne, og at den maksimale forældrebetalingsandel skal sænkes fra 25 procent til 21,3 procent, er krav fra finanslovsforliget, der først gælder fra den 1. januar 2027.
Men allerede i 2026 får daginstitutionerne i Dragør altså 4,2 millioner ekstra lønkroner til personale, så man har længere tid til at få ansat ekstra personale og leve op til de nye krav. Og også fordi Dragør med et mulehår ikke har levet op til minimumsnormeringerne i 2025.
Hvordan Dragør Kommune fra næste år fortsat skal have råd til den ekstra lønudgift, som regeringens beslutning betyder – og så samtidig nedsætte forældrebetalingen – er dog endnu uvist. For de penge, der er blevet tildelt Dragør, dækker ikke alle udgifter. Det peger både forvaltning og politikere på.
Det har også fået både Børne-, Borger og Velfærdsudvalget og Økonomiudvalget til at føre følgende til protokols: »Udvalget godkender udmøntningen til pædagogisk personale i 2026. Udvalget noterer sig usikkerheden omkring finansieringen i 2027 og anmoder om en konkret udmøntningsplan i 2026 for, hvordan de statslige krav om nedsat forældrebetaling og ledelsens udtræden af normeringen kan finansieres.«
Borgmesteren lægger da heller ikke skjul på, at han mener, at der burde have været flere penge i enden af de gode intentioner.
»Når staten laver tiltag, hvor de dikterer opgaver til kommunerne og fortæller borgerne, at man laver et velfærdsløft, så ville det da være dejligt, hvis der kom penge med, i stedet for at vi skal til at lave omprioriteringer i vores kommune,« konstaterer han.