Der er behov for at blive enig om rammerne for dialog mellem Dragør Kommunes politikere og medarbejdere, besøg på kommunale arbejdspladser og lån af kommunale lokaler til politisk aktivitet og temadrøftelser. Derfor skal forvaltningen nu komme med et konkret oplæg til sådan et kodeks. Derudover må besøg på kommunale arbejdspladser kun finde sted i første halvdel af 2025. Og de skriftlige spørgsmål og svar, der falder mellem politikere og forvaltning, skal offentliggøres på kommunens hjemmeside, ligesom kommunalbestyrelsesmedlemmers fravær også fremover skal være offentligt.
Alt dette havde Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet sammen stillet forslag om på økonomiudvalgsmødet i denne måned. Og borgmester Kenneth Gøtterup (C) er meget glad for, at de tre partier sammen kunne danne flertal og dermed få vedtaget forslagene.
»Der har tidligere været en slags gensidig forståelse mellem partierne for, hvordan vi håndterer politisk ledelse. Da der har været eksempler på, at det er skredet, har jeg tidligere indkaldt til en temadrøftelse. Vi har dog ikke kunnet blive enige på tværs af kommunalbestyrelsen. Men vi tre partier synes, det er vigtigt, at vi som kommunalbestyrelse sender klare signaler om, hvad vi synes er kodeks for god politisk ledelse. Dette gælder ikke bare for borgmester og udvalgsformænd, men for alle i kommunalbestyrelsen. Vi har alle et politisk ledelsesansvar,« siger Kenneth Gøtterup.
Spørgelysten skal kvalificeres
Som eksempler peger han på, at han synes, at det er vigtigt at være enige om, hvordan politikere bruger kommunale lokaler, hvordan samspillet med faglige repræsentanter er, og hvordan dialogen i det hele taget er i organisationen. Rammer for og en synliggørelse af, hvilke spørgsmål politikerne stiller til forvaltningen, og hvad svarene går på, er også meget vigtigt af flere årsager, mener han.
»Vi har haft en lidt lettere tilgang til, hvordan politikerne kan stille spørgsmål til forvaltningen, fordi det er vigtigt, at politikere kan få belyst sager, de har interesse i. Men vi kan også se, at der er en meget stor spørgelyst – og blandt andet en større spørgelyst fra liste T end fra de andre partier. Her må vi sande, at der kun er de ressourcer, der er i vores administration. Så lad os prøve at få lagt nogle fælles rammer ned i et kodeks,« siger borgmesteren og fortsætter:
»At vi også vil offentliggøre spørgsmål og svar på vores hjemmeside, handler om at gøre det transparent for borgerne, hvad det er, vi som politikere går og spørger deres administration om, og hvad forvaltningen svarer, som danner grundlag for vores arbejde. Den anden del i det er, at der så også bliver stillet krav til os som politikere i at kvalificere vores spørgsmål.«
Ikke noget med valgkamp at gøre
Selvom medlemsforslaget fra Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre også indebar, at det nu er vedtaget, at virksomhedsbesøg kun må foregå i første halvdel af 2025, har de andre dele af forslaget ikke noget med den kommende valgkamp at gøre, bedyrer Kenneth Gøtterup.
»At få vedtaget et kodeks for politisk ledelse har ikke noget med valgkampen at gøre. Det er en proces, vi har startet for længe siden. Men når det gælder politikernes mulighed for besøg og praktik på virksomheder, har vi ønsket at få det vedtaget, at det skal begrænses til første halvår af 2025. Det er vigtigt for os, at der ikke er nogen kommunale arbejdspladser, der oplever det, som om vi bruger besøg og praktik hos dem som en form for valgkamp,« forklarer Kenneth Gøtterup.
Nicolaj Bertel Riber (A) understreger også, at det at få lavet rammer for dialogen mellem politikere, forvaltning og medarbejdere ikke har noget med det kommende kommunalvalg at gøre.
»For os er der intet valgkampsperspektiv i det. Vi synes, det handler om, at det er ret og rimeligt, at vi har et kodeks for, hvordan vi er udadtil som politiske ledere for en meget stor organisation med 1.000 medarbejdere,« forklarer han.
Undrer sig over manglende enighed
Derfor undrer Nicolaj Bertel Riber sig også over, at det ikke er en enig kommunalbestyrelse, der står bag vedtagelsen af forslaget.
»Jeg havde gerne set, at man kunne have fælles drøftelser med alle partier, men det ønsker man ikke. Det, synes jeg, er meget bemærkelsesværdigt – at man ikke ønsker et fælles kodeks for, hvordan man bedriver politisk ledelse,« siger han.
Samme melding kommer fra Kenneth Gøtterup, der undrer sig over, at liste T, Sydamagerlisten og Moderaterne ikke ville være med.
»Det er ærgerligt, at man ikke på tværs af partier ønsker at sende et signal om, at vi selvfølgelig tydeliggør, hvordan vi har lyst til at være politisk ledelse. Det handler om vores arbejdsgiveransvar,« siger han.
Liste T og L ser ikke behovet
Peter Læssøe fra liste T forklarer, at for dem handler det om, at de simpelthen ikke kan se behovet for kodekset og derfor ikke mener, at det er noget, der skal bruges tid på.
»Den kommunale styrelseslov har meget få restriktioner og krav til, hvad politikere må og ikke må. Et konkret eksempel er, at lokalpolitikere har ret til at aflægge besøg på de kommunale institutioner. Det skal planlægges og ske ved henvendelse til borgmesteren eller til direktionen. Her bør alle politikere naturligvis overholde denne regel,« skriver han i en e-mail til Dragør Nyt.
Når det drejer sig om at sætte rammer for lån af kommunale lokaler og dialog mellem medarbejdere og politikere, ser han heller ikke behovet.
»For liste T er det fuldstændig uden problemer, at politikere låner kommunale lokaler til politisk aktivitet lige såvel som, at dialog mellem en medarbejder og en politiker er helt uproblematisk. Det er en naturlig del af ytringsfriheden for både medarbejder og politiker. Derfor er der ikke behov for at bruge mere forvaltningstid på at udforme et politisk kodeks for dette. De har travlt nok i forvejen,« forklarer han.
Heller ikke Flemming Blønd fra Sydamagerlisten kan se behovet.
»I Sydamagerlisten mener vi ikke, at der er behov for et sådant kodeks. Det må være op til det enkelte politiske parti og vælgerne at vurdere, hvor og hvornår politiske møder kan afvikles. Vi finder forslaget for formynderisk og begrænsende for dialogen mellem parti og vælgere. Det er uden for skiven af den frie, åbne og demokratiske dialog, vi ellers har i Danmark,« lyder det fra ham.