I løbet af et skoleår kommer både 6.- og 9.-klasserne i Dragør igennem et førstehjælpsforløb hos UngDragør.
Formålet er at klæde dem godt på til at kunne hjælpe i en nødsituation, men det har vist sig, at undervisningen har haft den positive bivirkning, at mange af eleverne oplever at få selvtillid af at være igennem forløbet, fortæller Martin Sleimann.
Særligt i 6. klasse møder mange af eleverne op med en følelse af ikke rigtigt at vide, hvad de skulle gøre i en nødsituation. Men at hente hjælp er også at handle, fortæller Martin Sleimann, og det ved de allesammen, at de skal og kan, når ulykken er ude.
Når eleverne i 6. klasse er gennem undervisningen, ved de, hvad de skal gøre, hvis en person er bevidstløs, får noget galt i halsen, får en forbrænding eller forgiftning, eller hvis der sker en ulykke, hvor nogen bløder meget, forstuver eller brækker noget eller får en hjernerystelse. De bliver også klædt på til at klare mindre hverdagsskader som hudafskrabninger, buler, sår, næseblod, stik og bid.
Selvtillid gennem sund fornuft
Der er meget sund fornuft og intuition i førstehjælp, og den har eleverne masser af. Derfor oplever de, at de sagtens kan svare på de spørgsmål, der bliver stillet i førstehjælpsundervisningen. Det styrker deres følelse af, at de faktisk kan gøre noget.
På 9. årgang oplever Kay Weiss det samme. Her er der en helt bestemt gruppe elever, der brillerer. Alle, der har taget knallertkørekort, har nemlig været igennem et lignende førstehjælpsforløb med hjertelungeredning. Derfor sidder der en stor drengegruppe med alle svarene, som kan hjælpe deres klassekammerater.
Der er også flere elever, som har fået undervisning i forbindelse med job som træner i de lokale sportsklubber.
»Det giver en god dynamik, at der er nogle elever, der har det frisk i erindringen og synes, at det er sjovt at være med til at demonstrere øvelserne,« fortæller Kay Weiss.
Undervisning med fart på
I det hele taget er det vigtigt for Kay Weiss, at undervisningen er aktiv. Han stiller spørgsmål, lader eleverne prøve selv, korrigerer og sørger for, at alle kommer igennem de praktiske øvelser.
Hjertelungeredning skal sidde i kroppen, mener han. Det er ikke noget, man skal læse sig til. Som førstehjælpsinstruktør har han selv været på adskillige kurser og uddannelser, nogle mere kedelige end andre, fortæller han. Hans erfaring er, at de kurser, hvor der er et godt tempo og mange praktiske øvelser, er dem, han selv har fået mest ud af.
Det giver han nu videre til eleverne i 9. klasse. Jo bedre de kan lide at leve sig ind i undervisningen, desto bedre husker de den, mener han.
Mange aktive hjerteløbere
I Dragør er der 189 aktive hjerteløbere, viste en undersøgelse fra TrygFonden tidligere på året. Det svarer til 13,0 hjerteløbere per 1.000 indbyggere. Til sammenligning er landsgennemsnittet på 9,1.
Martin Sleimann, der selv er hjerteløber, håber, at den tidlige indsats i UngDragør kan være med til at give de unge en tro på, at de kan gøre en forskel, så de tør reagere, hvis ulykken er ude – og måske en dag selv melde sig som hjerteløber.
Hjerteløbere
• TrygFonden lancerede Hjerteløberordningen i samarbejde med Region Hovedstadens Akutberedskab den 1. september 2017.
• Hjerteløberordningen blev etableret for at øge overlevelsesraten ved hjertestop uden for hospital ved at mobilisere frivillige til hurtig indsats.
• Ved formodet hjertestop alarmeres op til 20 hjerteløbere inden for en radius af fem kilomter for at yde hurtig førstehjælp, indtil professionel hjælp ankommer.
• Hjerteløbere ankommer ofte før ambulancen og kan påbegynde livreddende førstehjælp, hvilket øger chancen for overlevelse betydeligt.
• Alle over 18 år kan tilmelde sig som hjerteløber ved at downloade TrygFondens Hjerteløber-app.
