Grønnere flybrændstof, grænseværdier for partikeludledninger, undersøgelse af nattestøj og taxibots, der skal transportere fly rundt, så de ikke skal køre for egen kraft på lufthavnsområdet.
Det er nogle af elementerne i et beslutningsforslag, som Socialistisk Folkeparti vil fremsætte i Folketinget i løbet af efteråret.
Regeringen skal handle
Hvis et beslutningsforslag bliver vedtaget, pålægger det regeringen at lave lovforslag om det emne, det handler om. Det er derfor et redskab for oppositionen til at påvirke regeringen til at handle.
Det er naturligvis også formålet med forslaget om lufthavnen, siger Lisbeth Bech-Nielsen, der som folketingsmedlem for SF er en af forslagsstillerne.
Forslaget kommer vidt omkring, men de enkelte punkter er holdt konkrete. Blandt dem, Lisbeth Bech-Nielsen selv fremhæver, er et forslag om at afsætte 300 millioner kroner til et storskalaprojekt med brug af lavaromatisk flybrændstof.
Det er en brændstoftype, der giver mindre partikeludledning end det brændstof, der bruges i dag – målet er dels en hurtig reduktion af partikelforureningen, dels at skaffe vidensgrundlag om brændstoftypens effekt.
Et andet forslag omhandler brug af 55 millioner kroner til en forsøgsordning med brug af fem taxibots, der trækker fly fra gaten til startbanen, uden at flyets motor er tændt. Netop det at taxie er en stor kilde til forurening med ultrafine partikler.
Finansiering på plads
SF peger på, at forsøget med flybrændstof kan finansieres af midler, der i forvejen er øremærket til omlægning til grønnere indenrigstrafik og fra en pulje til grøn omstilling af luftfarten, mens taxibots kan finansieres ved en omlægning af erhvervsstøttemidler.
Ifølge Lisbeth Bech-Nielsen er flyselskabet SAS – der også er delvist statsejet – og Rådet for Grøn Omstilling interesserede i forsøgsordningerne.
»Det er pragmatiske forslag, der måske ikke løser alt. Men de sætter SAS i samme rum som Rådet for Grøn Omstilling, og vi kan hælde det lavaromatiske brændstof på i morgen, hvis der er behov for det,« siger hun.
»Det må være svært at sige nej til, for det er ikke penge, der skal bruges på pædagoger eller andet, for de er øremærkede til luftfart. Men det kan være, at regeringen kommer med noget, der lyder som en praktisk eller bureaukratisk grund. Noget af det, jeg har lært ved at være politiker, er, at man skal være tålmodig og have det lange lys på, for man skal præsentere ting mange gange, før de går i gennem. Men det betyder noget, at borgere og medier skaber opmærksomhed om forslagene,« siger folketingsmedlemmet.
Ultrafine partikler
Beslutningsforslaget indeholder flere andre punkter. Blandt andet mener SF, at der skal lægges grænseværdier for ultrafine partikler i lufthavnsområdet, og at der skal etableres støj- og partikelmålinger i realtid, som skal være offentligt tilgængelige.
Som det er i dag, er der ikke forskning, der underbygger, hvilket leje grænseværdier skal ligge på, selvom verdenssundhedsorganisationen WHO har lavet retningslinjer.
»Vores udgangspunkt er, at man skal lytte til WHO og bruge et forsigtighedsprincip, så vi får sat en grænse,« siger Lisbeth Bech-Nielsen.
Hun foreslår også, at der skal laves en undersøgelse af sundhedseffekterne af natflyvning. Københavns Lufthavn har selv peget på den såkaldte kapacitetsforpligtelse, hvor lufthavnen har pligt til at stille baner til rådighed for det antal fly, der nu engang ønsker at lande.
Derfor ser Lisbeth Bech-Nielsen det som en større kamp at få gjort noget ved natteflyvningerne.
»Jeg kan godt læse skriften på væggen, og vi ser det som en fortløbende diskussion. Det er ikke en dealbreaker, hvis ikke det gennemføres nu, for vi kan stadig gå videre med de to her og nu-tiltag i udspillet og kigge mere langsigtet på de øvrige,« siger hun.
Næsvis holdning
Et af forslagene kan være problematisk helt lokalt i Dragør Kommune.
SF foreslår, at man skal kigge på banernes brug, så man kan reducere støjbelastningen i boligkvarterer. Men hvis støjen reduceres i Tårnby Kommune, kan det meget vel betyde en større støjbelastning i specielt Store Magleby.
»Vi skal finde en måde at udmønte det på. Det skal ikke være sådan, at man flytter støjen fra et sted og skaber gener et andet. Vi er ikke interesseret i at skubbe problemerne rundt,« siger hun.
Samtidig afliver hun et argument, der ofte fremføres: at lufthavnen har ligget i området i 100 år, og at de fleste derfor har vidst, hvad de gik ind til, da de slog sig ned i dens nærhed.
»Det er næsvist at sige, at man bare kan lade være med at bo i nærheden. Lufthavnen har udvidet sig gennem tiden, og uanset har man ret til at bo tæt på den uden at skulle bekymre sig om sine børns helbred.«
Forslaget er endnu ikke programsat i Folketinget.