Folketingsvalg har skabt ekstra tvivl om finansiering af kystsikringen

T
Af Tim Panduro
| | 0 min læsetid
Folketingsvalg har skabt ekstra tvivl om finansiering af kystsikringen
Kommunen må kigge langt efter en afklaring på, om staten betaler or den lokale kystsikring. Illustration Arkitema/COWI

Der var udsigter til betydelige lettelser i den lokale økonomi, da regeringen den 23. februar præsenterede sit længe ventede udspil til Klimatilpasningsplan II.

I forslaget fremgik det, at staten kunne tage op til 85 procent af regningen for kystsikring i Danmark, og at der kunne gøres op med nytteprincippet, hvor de borgere, der har størst glæde af kystsikring, skal betale den største andel.

Klimaplanen skulle forhandles med de øvrige partier i Folketinget – men den proces er blevet forsinket på ubestemt tid. Statsminister Mette Frederiksen udskrev som bekendt valg, og regeringsdannelsen efter martsvalget trækker ud.

Selv om regeringen fra før valget stadig fungerer, bliver der ikke indgået nye aftaler – og det betyder, at Klimatilpasningsplan II ligesom anden foreslået lovgivning hænger i et parlamentarisk limbo.

Det ærgrer Nicolaj Bertel Riber (A), der er formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget i Dragør Kommune.

»Enhver forsinkelse er for meget i denne sammenhæng. Jeg forventer, at en ny regering er bevidste om, at kystsikring er en af de vigtigste opgaver,« siger han.

Forslaget, som det ligger nu, indeholder i sig selv mange gode takter, mener han. Men der er også uklarheder, som han på Dragørs vegne er ivrig efter at få belyst.

»Vi ved jo reelt ikke, om vi er en del af planen. Og hvis den opererer med en investeringsplan over ti år, skal vi forholde os til det, hvis vi for eksempel først bliver en del af planen om flere år. Så vi skal stadig mose på for at få vore projekter igennem,« lyder det fra Nicolaj Bertel Riber.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER