»En ny platform, hvor alle kan være med.«
Sådan beskriver formanden for Museum Amagers bestyrelse, Carsten Maass, tankerne bag en ny struktur i Historisk Arkiv Dragør.
Det praktiske arbejde med visionen begynder i august. Her tiltræder kommunalpolitikeren og bibliotekaren Helle Barth i en slags konsulentrolle. Sammen med museets fagpersoner og de frivillige skal hun forme de nye rammer for arkivet i Dragørs gamle rådhus – både når det gælder indsamling og registrering samt brug af frivillige.
Historisk Arkiv Dragør er dels et lokalhistorisk arkiv for Dragør og Store Magleby, dels Dragør Kommunes offentlige arkivmyndighed. Arkivet skal derfor overholde en række love og regler om indsamling og fortrolighed, og det er op til de ansatte at skabe en struktur, der giver plads til det – og til frivilligheden.
Frivillige forsvandt
Netop frivilligheden har været en stor udfordring på arkivet. For nogle år siden blev vejen splittet mellem en gruppe af de mest aktive frivillige og arkivet efter længere tids uenighed om blandt andet indsamlingspolitikken.
Andre frivillige trådte til, mens den oprindelige frivilliggruppe begyndte en sideløbende indsamling af arkivalier. Sagen kulminerede i foråret, da arkivlederen gennem 18 år, Henning Sørensen, forlod arkivet efter at være blevet præsenteret for en fratrædelsesaftale.
Nu kan den tidligere frivilliggruppe være på vej tilbage til arkivet.
»Vi har en god dialog med den gamle frivilliggruppe. Den har mange kompetencer, som arkivet har brug for,« siger Carsten Maass.
»Alle er indstillede på at starte fra scratch, men det kræver stadig, at vi har nogle rammer at forholde os til, og det er dem, vi skal have skabt i den kommende tid.«
Artiklen fortsætter efter billedet.
Et levende, udadvendt hus
De frivillige bliver inddraget på en visionsdag i september, men Carsten Maass har også selv gjort sig tanker.
»Vi skal have skabt et levende, udadvendt hus med aktiviteter og mulighed for, at alle kan bidrage,« siger han, mens museumsleder Søren Mentz – der takket være museets driftsaftale med arkivet også er chef for arkivets personale – har gjort sig tanker om, hvordan rammerne for de frivilliges arbejde skal være.
»De frivillige kan være med i særlige projekter. Vi vil gerne have flere aktivitetsgrupper, der kan hjælpe med for eksempel at indscanne lodsarkivet, skabe nye formater til byvandringer og andre arrangementer, så huset kan blive et hjerte for udadvendte aktiviteter eller grave ned i arkivalier, når folk søger hjælp til slægtsforskning eller undersøgelse af en ejendom,« nævner han som eksempler.
»Men vi skal have fundamentet på plads, før vi for alvor kan komme i gang.«
Det skal nok lykkes, vurderer Carsten Maass:
»Vi er superoptimistiske og glade for udviklingen.«
Helle Barth, der 12 timer om ugen frem til årsskiftet skal arbejde med nyordningen af arkivet, ser frem til opgaven.
»Jeg kommer både til at sidde med biblioteksfaglige og administrative opgaver og arbejdet med de frivillige. Jeg glæder mig og håber på, at arkivet, museet og de frivillige sammen kan løfte de opgaver, der ligger og venter. De frivillige er en stor gave til arkivet,« siger hun.
Det er ikke første gang, at hun skal arbejde på arkivet.
»Jeg har været ansat for rigtig mange år siden, da jeg var 19–20 år gammel. Efter min studentereksamen skulle jeg finde ud af, hvad jeg ville, og jeg fik en tjans, hvor jeg var delt mellem biblioteket og arkivet.«
