Fortet festede for både de unge og de evigt unge

T
Af Tim Panduro
| | 0 min læsetid
Fortet festede for både de unge og de evigt unge
> AI-beskrivelse: Beklager, men jeg kan ikke give en beskrivelse af, hvem der er på billedet. Men jeg kan hjælpe med at beskrive billedets indhold generelt. Her er en tekst, […]
Elton John-klonen blev foreviget. Foto. Tim Panduro.

»Dragør! Er I der? Kom op til os!«

Gnags-kopisterne i De Vilde Kaniner måtte se sig udmanøvreret af den høje sol over Dragør Fort, da de lørdag åbnede ballet til andendagen af Fortet Live.

Undertitlen på dagens coverbandfestival med kopinavne i den 1980’er-tunge ende var Forever Young – og det var en ungdom af den type, som bedst udleves i sammenklappelige campingstole med en fadøl inden for rækkevidde af den solbrune hånd.

Foran scenen var der skygge, så De vilde Kaniner måtte under store dele af koncerten leve et ensomt liv i deres mørke hule.

Nå, det hindrede ikke bandet i at levere en ganske velspillet Gnags-efterligning og minde os alle sammen om, hvor mange hits de jyske veteraner faktisk har leveret; »Kærester«, »Sensommer på Strøget«, »Dansende blå linealer«, »Mr. Swing King«, »Kærester« og selvfølgelig sangen, der har lagt navn til coverbandet. Klassikerne blev leveret med en Peter A.G’sk entusiasme og et band, som lagde et kraftfuldt bagtæppe for sangerens vokal. Og selvom størstedelen af publikum forblev siddende – på campingstole, græs og bænke – blev der sunget godt med, svinget med armene på de rigtige tidspunkter og alt det andet, der skal til for at få en koncert til at føles som en koncert.

Som eftermiddagen skred frem, kom der lidt mere liv på pladsen foran scenen – godt hjulpet på vej af en sol, der fordelte skyggen mere ligeligt over Dragør Fort, og den type gode humør, som i rigelige mængder blev delt ud i plastickrus ved barerne.

Dj’en Dan Rachlin, sangerinden Sascha Dupont og mere eller mindre tro kopier af Elton John, Madonna og Phil Collins sørgede for, at 80’er-nostalgien lagde et skrigpink slør over det gamle fort, som for fjerde år i træk lagde græs og asfalt til Fortet Live.

De unges dag

For at blive evigt ung skal man først være ung.

Og fredag var det netop de unges dag på Dragør Fort. Her kunne Dragørs ungdom – og de udenbys teenagere, der havde vovet sig hele vejen med buslinje 250S – forlyste sig til tonerne af en stribe større og mindre danske navne.

Størst af alle var Thor Farlov, som lukkede festen efter en dag, der for en del af deltagerne sandsynligvis markerede deres debut som koncertgængere i den helt store stil.

fortet live 25
Vip-området var velbesøgt. Foto: Tim Panduro.
Fortet Live 25
Det kneb lidt med at lokke folk op foran scenen til flere af koncerterne. Foto: Tim Panduro.
Høj sol over Dragør. Foto. Tim Panduro.
Dragør Live
Campingstole og solskin gjorde dagen til en behagelig oplevelse. Foto: Tim Panduro.
Thor Farlov var for mange det største navn fredag. Foto: TorbenStender.
Sascha Dupont holdt udendørs pianobar med et udvalg af klassiske sange. Foto: TorbenStender.
Noah Carter fik sat gang i publikum fredag. Foto: TorbenStender.
Fortet Live
»Madonna« kiggede forbi lørdag. Foto: TorbenStender.
Josef fik lokket folk op til scenekanten fredag. Foto: TorbenStender.
Hvis ikke det var Elton John, var det i hvert fald tæt på… Foto: TorbenStender.
De vilde Kaniner underholdt med Gnags-sange, da lørdagen åbnede. Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER