Forvaltningen kan godkende rørføring på Vierdiget

T
Af Tim Panduro
| | 0 min læsetid
Forvaltningen kan godkende rørføring på Vierdiget
> AI-beskrivelse: Dette billede viser en række moderne rækkehuse i et nybygget boligområde ved Vierdiget. Bygningerne er opført i lyse mursten med store vinduespartier, der giver et minimalistisk og stilrent […]
Formelt står striden om den sorte kabelboks på væggen mellem altanen og vinduet. Men reelt handler det om retten til aircondition i de meget tætte og derfor meget varme huse. Foto: Tim Panduro.

Sagen om de omstridte rør på Vierdiget har nu fået en ekstra krølle.

Et knebent flertal i Klima-, By- og Erhvervsudvalget har besluttet, at kommunens forvaltning kan godkende rørføringen hos de beboere i rækkehusbebyggelsen, som har søgt om tilladelse til at trække rør til airconditionanlæg på facaderne.

Rørføringen – og de airconditionanlæg, som de er forbundet med – har skabt uenighed blandt beboerne på Vierdiget, hvor nogle har fået godkendt installation af udendørs airconditionenheder. Den tætte bebyggelse gør det nemlig svært at slippe af med overskudsvarmen.

Selve rørføringen til anlæggene kræver dog en særskilt dispensation fra lokalplanen, hvilket fire beboere fik efter en kommunalbestyrelsesgodkendelse i januar – til trods for modstand fra den lokale grundejerforening.

Et flertal i grundejerforeningen har tidligere afvist aircondition, blandt andet på grund af støjgener, selvom anlæggene er godkendt efter de gældende støjregler. Men da grundejerforeningens afvisning ikke er tinglyst, fungerer den kun som en henstilling og ikke som en juridisk bindende regel.

Venstres medlem af Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Helle Barth, der også er udvalgsformand, havde indstillet, at forvaltningen skulle bemyndiges til at behandle de ansøgninger, der foreligger på Vierdiget vedrørende opsætning af udvendig rørføring på facader til aircondition. Det drejer sig alene om de nuværende ansøgninger og ikke eventuelle fremtidige ansøgninger, hvis grundejerforeningen senere vedtager et forbud mod airconditionenheder.

Venstre og Det Konservative Folkeparti stemte for forslaget, der trods nej-stemmer fra Socialdemokratiet, liste T og Sydamagerlisten blev stemt igennem med det smallest mulige flertal.

Beboerne i bebyggelsen på Vierdiget strides om aircondition. Foto: Tim Panduro.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER