Fravær i specialklasserækken skal ses i sammenhæng

Et »bekymret« brev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) er dumpet ind ad brevsprækken i Dragør Kommune.

STUK skal – som navnet antyder – følge kvaliteten i undervisningen på landets folkeskoler og løfte flaget, hvis de ser en bekymrende udvikling, der skal tages hånd om.

I den sammenhæng ser de blandt andet på fravær og har konstateret, at mere end halvdelen af eleverne i Specialklasserækken på Dragør Skole har et fravær på over ti procent, og det gennemsnitlige fravær ligger på omkring 15,9 procent. Fraværstal, der kategoriseres som bekymrende, og som der skal laves en handleplan for at forbedre, påpeger STUK.

Både skoleleder på Dragør Skole, Jon Lillemark Jørgensen, og formand for Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget, Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), peger dog på, at tallene skal ses i den rigtige sammenhæng.

Specialklasserækken omfatter i alt 16 elever. Dermed kan få elever med højt fravær få stor betydning for det samlede fravær.

»Når man ser bag tallene, er der også mange elever i tilbuddet, som har et rigtig flot fremmøde. Det er vigtigt at have hele billedet med,« lyder det fra Henrik Kjærsvold-Niclasen (V).

Langt fra skolevægring til 100 procent

Jon Lillemark Jørgensen understreger, at de altid tager fravær meget alvorligt. Men at man også skal være opmærksom på, at et fremmøde på 80–90 procent kan være en stor succes i sammenhængen for de elever, der går i specialklasserækken.

»En del af de elever, der visiteres til tilbuddet, har forudgående haft massivt fravær – i nogle tilfælde fuld skolevægring. For dem er det første mål ikke 100 procent fremmøde, men at genetablere en tryg og bæredygtig tilknytning til skolen,« lyder det i et skriftligt svar fra Jon Lillemark Jørgensen til Dragør Nyt.

Og han uddyber:

»For nogle elever begynder udviklingen med, at de møder en time om dagen. Derefter to. Derefter måske udvalgte fag. Set i et traditionelt fraværsperspektiv vil de fortsat figurere med højt fravær i en periode – men pædagogisk og menneskeligt er der tale om en markant positiv udvikling. Det er den bevægelse, som fraværsprocenten ikke i sig selv kan vise.«

Han anerkender den model, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet anvender, men mener samtidig, at det er vigtigt at nuancere billedet, når man vurderer kvaliteten af et specialtilbud.

Almindeligt med højere fravær

Det er nemlig ikke usædvanligt, at elever, der visiteres til et specialtilbud, har haft højt fravær, inden de blev visiteret til en specialklasse. De kæmper med komplekse udfordringer som autismespektrumforstyrrelser, adhd og indlæringsvanskeligheder. Det hele kan ifølge Jon Lillemark Jørgensen påvirke elevernes energiniveau, stressbelastning og evne til at være i større fællesskaber.

»For nogle betyder sansemæssig sårbarhed, at en almindelig skoledag opleves langt mere belastende. Andre udtrættes hurtigere kognitivt. Derfor arbejder vi i mange tilfælde med gradvis optrapning af fremmøde. Alternativet kan være, at eleven igen udvikler fuld skolevægring,« forklarer han.

Arbejdes systematisk med fraværet

At der ofte er en naturlig forklaring på, at nogle elever i en specialklasserække kan have et højere fravær end normalt, betyder dog ikke, at man ikke arbejder systematisk med at nedbringe det, forklarer skolelederen.

På Dragør Skole følger man en fast handleplan, hvor elever med højt fravær gennemgås individuelt, og hvor der i samarbejde mellem skole, familie og relevante fagpersoner aftales konkrete tiltag for at sikre flere skoledage.

Jon Lillemark Jørgensen forklarer, at de ser på alt fra faglige, sociale, helbredsmæssige og familiemæssige årsager til fraværet og mønstret i det – til elevens, forældrenes og fagpersonernes oplevelse af det. Ud fra denne gennemgang lægger de en individuel plan, hvor man ser på, hvordan man eksempelvis kan lave et midlertidigt reduceret skema, gradvist optrappe timetallet, justere læringsmiljøet, strukturen eller have en særlig fast voksenkontakt.

Derudover lægges der også tværfaglige planer, så skole, PPR, socialrådgivere og andre sundhedsfaglige aktører koordinerer deres indsats, får opdaget begyndende skolevægring tidligere og får reageret hurtigt.

»Effekten er typisk ikke, at fraværet forsvinder fra den ene måned til den anden. Effekten er, at vi forebygger fuldt fravær og gradvist øger deltagelsen,« lyder det fra skolelederen.