Gammel tradition med nye kokke

T
Af Thomas Mose
| | 0 min læsetid
Gammel tradition med nye kokke
De nye indehavere af Beghuset serverede de gule ærter med et svensk touch. Foto: TorbenStender
Guleærter-2.jpg
Foto: TorbenStender
Traditionen med gule ærter fortsatte i Dragør Borgerforening. Foto: TorbenStender

Mandag den 25. januar holdt Dragør Borgerforening igen sin traditionelle aften med gule ærter. Arrangementet fandt sted i Beghuset og samlede i år mere end 60 medlemmer.

Årets udgave af gule ærter var tilberedt af Peter og Peter fra Beghuset, og retten havde i år fået et særligt præg, blandt andet i sammensætningen af ingredienserne. I stedet for én stor fælles gryde blev der sat en gryde på hvert bord, så deltagerne selv kunne forsyne sig.

Også kødet adskilte sig fra tidligere år. Der blev serveret både kalv og gris, og suppen var kraftig med tydelige grøntsager.

Efter hovedretten blev der gjort klar til dessert. Traditionen tro bestod den af pandekager med is samt mulighed for portvin eller solbærrom.

Aftenen sluttede med, at formanden for aktivitetsudvalget, Annette Scheutz, orienterede om kommende arrangementer, herunder markeringen af foreningens 120-års fødselsdag i marts.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER