Det var en storslået plan, der opstod i hovedet på kong Christian 5. i 1691.
Det skulle være lettere at navigere rundt i hans rige – og det skulle ske med et markeringssystem i hele landet.
En af rigets dygtigste videnskabsmænd var Ole Rømer. Han havde vundet berømmelse ved som den første at opdage lysets hastighed, og nu fik han til opgave at opmåle Danmark og gøre klar til, at der kunne sættes milesten langs landets største veje, så rejsende kunne orientere sig om afstanden til hovedstaden – og om deres fremdrift.
Klar tyvstart
Processen tog sin tid, men stenene blev sat op, og i 1793 blev projektet udvidet til at omfatte mindre veje. På det tidspunkt hed kongen også Christian, men efternavnet var et syvtal, og det var da også et C efterfulgt af romertallet VII, der kom til at trone øverst på stenene. Tilsyneladende tyvstartede man dog, for de to sten i Dragør Kommune er tidsfæstet til 1780’erne.
Kongens navnetræk er svært at få øje på i dag, når man kigger på de to milesten fra den tid, der står i Dragør Kommune. Angivelsen af miletallet er også så godt som usynligt for det blotte øje, men det skal der laves om på, mener parterne bag årets kommunale budget, der har afsat 200.000 kroner til at få fikset de to fortidsminder.
Stenene, som er hugget i norsk marmor, skal i 2026 gennemgå en grundig restaurering, der bringer dem tilbage til deres fordums pragt.
Flyvere flytter sted
Den ene sten står på Kongevejen ved Badstuevælen i Dragørs gamle bydel. Den markerer, at der er halvanden mil til hovedstaden – og står, hvor den altid har stået. Den anden har derimod holdt flyttedag to gange. Første gang var i 1958, da lufthavnen opslugte et stykke af Amager Landevej.
Da blev den flyttet til sogneskellet mellem Tårnby og Store Magleby. Her stod den kun kortvarigt, før lufthavnen igen kom i vejen med landingsbanen, der skulle føres over Englandsvej. Først i 1974 fandt milepælen sin nuværende plads ved bygrænsen til Store Magleby.
Begge sten er blevet restaureret flere gange, men uden varigt resultat – og de trænger nu til endnu en istandsættelse. Som beskyttede fortidsminder er de i øvrigt en del af kulturarven, der skal bevares.
Kilder: vejhistorie.dk og Gamle danske milepæle af Ejvind Draiby.