Gratis malehold for unge

T
Af Thomas Mose
| | 0 min læsetid

Unge fra Dragør og resten af området inviteres nu til at blive en del af en ny malegruppe hos Tårnbymalerne i Kastrup. Tilbuddet er for alle mellem 13 og 20 år, der har lyst til at male – også selv om man ikke har prøvet det før.

Deltagerne får gratis vejledning af erfarne medlemmer, og der bliver stillet materialer og udstyr til rådighed. Gruppen mødes hver tirsdag fra klokken 15 til 19 på Løjtegårdsvej 12.

Tårnbymalerne er en lokal kunstforening med omkring 70 medlemmer, som arbejder med maleri og andre kreative udtryk.

Forårsudstilling

Foreningen står også bag en forårsudstilling, hvor man kan se værker fra de 70 kunstnere. Udstillingen finder sted fra lørdag den 18. april til søndag den 3. maj i lokalerne på Løjtegårdsvej 12.

Der afholdes fernisering lørdag den 18. april fra klokken 12 til 16, hvor udstillingen åbnes for publikum. Ud over malerier vises der også kunsthåndværk som keramik og trædrejning.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER