Hvem var Sankt Hans?
Sankt Hans er det danske navn for Johannes Døberen – en central figur i Det Nye Testamente. Ifølge traditionen var han søn af Zakarias og Elisabeth, der var beslægtet med Jomfru Maria. Johannes blev angiveligt født den 24. juni, et halvt år før Jesus, og det er hans fødselsdag, vi markerer ved sankthans.
Johannes Døberen var en profet og prædikant, der døbte mennesker i Jordanfloden – herunder også Jesus. Han blev og bliver betragtet som Jesu forløber, men var også en kontroversiel skikkelse i sin samtid og kom i konflikt med magthaverne.
Han talte direkte imod uretfærdighed og synd, uanset om det var almindelige folk eller kongelige. Især gik han til angreb på kong Herodes Antipas, som han offentligt kritiserede for at have giftet sig med sin brors hustru, Herodias. Ifølge jødisk lov var dette ægteskab ulovligt, og Johannes tøvede ikke med at sige det højt. Den slags konfrontation med magten var usædvanlig – og farlig.
Han endte sine dage, da hans hoved blev bragt på et fad til kong Herodes Antipas.
Hvorfor tænder vi bål?
Når mørket falder på sankthansaften, tændes bål over hele landet. Oprindeligt blev bålet brugt til at jage onde kræfter væk – en tro, der går langt tilbage i tiden. I dag er det mest en hyggelig tradition, men dens oprindelse handler om beskyttelse mod overnaturlige trusler.
Sankthansnat blev i fordums tid set som en tid, hvor magien herskede, og hvor naturens kræfter var særligt stærke. Lægeurter indsamlet denne nat blev anset for ekstra helbredende, og folk lagde skud af sankthansurt i husets revner som fremelskede kommende lykke.
Hvorfor hekse?
Man frygtede også hekse, som efter sigende fløj til Bloksbjerg i Harzen. For at skræmme dem væk tændte man bål – helst på høje steder.
En nyere skik er at sætte en heksedukke på toppen af bålet. Traditionen stammer sandsynligvis fra Tyskland og har været udbredt i Danmark i omkring 100 år. I dag møder den dog kritik, fordi den minder om de historiske hekseafbrændinger i 1600-tallet, hvor mange kvinder blev dømt, tortureret og brændt.
Modstandere af traditionen mener, at heksedukken symboliserer et kvindefjendsk syn, og opfordrer derfor til at gentænke denne del af fejringen. Alligevel er heksen for mange stadig en del af det velkendte sankthansbål.
Sankthansbål tre steder i Dragør:
Campingpladsen – Copenhagen Camping
Bachersmindevej 11
Klokken 20.15: Bålet bliver tændt, hvor der også er fællessang.
Man kan komme frem til bålet enten via stranden eller via hovedindgangen fra Bachersmindevej, hvorfra man går tværs over pladsen og frem til bålet.
Der vil være fællessang, og der bliver uddelt en sang på tryk. Hunde SKAL være i snor.
Dragør Fort
Prins Knuds Dæmning 2
Fra klokken 18.00: Dragør Fort inviterer til sankthansaften med det, de selv kalder »byens højeste bål« på toppen af fortet.
Klokken 19.00: Livemusik med fortets husorkester Shake N’ Bake.
Klokken 21.57: Bålet tændes og fællessang.
Søvang Grundejerforening
Stranden mellem diget og vandet ved Poppelvej 78A
Klokken 20.00: Boden åbner med salg af øl/vand og rosévin på bålpladsen – ud for Poppelvej 78A.
Klokken 20.15: Udlevering af fakler ved sportspladsen/legepladsen.
Klokken 20.30: Vi går i samlet fakkeltog med musik fra Golden Brass Music ned til bålpladsen.
Klokken cirka 20.45: Borgmester Kenneth Gøtterup holder båltale, og bålet tændes. Der vil være musik og sang.
Børnehuset Sølyst har lavet den stakkels heks.