Duften fra pandekagernes syden i smørret i sommerkøkkenet kan drive såvel smårollinger som mere aldersstegne damer og herrer til vanvid. Men der er ingen nåde. Har man ikke køkkenstemplet i sin skudsmålsbog, forbliver tallerkenen tom.
Der skal arbejdes for føden, når man er amagerbonde for en dag på Amagermuseets to gårde på Hovedgaden i Store Magleby.
I køkkenet skal der lægges vasketøj sammen, og der skal selvfølgelig også ryddes af og vaskes op, når pandekagen er fortæret – af børn, for det er kun dem, der kan komme på arbejdslejr på museet. De voksne må tage til takke med smagsprøver på rugbrød med sennep eller svinefedt og salt. Men det er nu også solid bondekost.
Skudsmålsbogen bliver udleveret i gårdens sommerkøkken. Den er et vigtigt redskab, for det er her, at de enkelte posters vurdering af indsatsen bliver ført ind.
En sjov leg med alvorlig baggrund. Indtil 1921 skulle tyende have en sådan bog, hvor arbejdsgivere skrev deres vurdering i: Var den ufordelagtig, var ens chancer på den næste gård tæt på ikkeeksisterende. Og flåede man sider ud eller lavede ændringer i dem, kunne man havne bag tremmer.
Der var altså lidt mere end en pandekage på spil.
Brandbilen kører igen
Da Dragør Nyt kigger forbi, går det hårde arbejde på gården som en leg for de fleste unger.
Og dem er der mange af; som et slag på tasken kigger et sted mellem 50 og 100 forbi og kaster sig over tøjvask, garnproduktion, gamle lege, grisefodring og opgravning af kartofler – dem kan de så senere købe tilbage ved udgangen. Man er vel bonde og handelsgartner af den amagerske tradition.
Bliver det hele for slidsomt, kan man tage et afbræk med historiefortællinger fra Pernille Stockfleth eller hoppe en tur på den gamle brandbil, som frivillige fra Frederiksværk hvert år kører til museet.
Amagerbonde for en dag er en efterhånden lang tradition på museumsgårdene. I år var den forgangne uge debutugen, men aktiviteterne fortsætter i denne og næste uge.
God historieformidling
Det er ikke kun legesyg lærdom for børnene, der er i fokus. Temaugerne bruges også som et formidlingskursus til specielt historiestuderende, der kan slippe bøgerne og bruge sommerferien til at prøve kræfter med virkeligheden.
»Jeg har meldt mig for at finde gode redskaber til at formidle historie. Jeg er her med to studiekammerater,« siger Mette Mathiesen, der er i gang med en kandidat i historie på RUC.
»Det er lidt grænseoverskridende, og jeg er stadig ved at vænne mig til tøjet,« siger hun med henvisning til bondedragten, hun er trukket i.
»Og så skal man finde ud af, om man vil være en persona eller sig selv. Det er anden dag, vi er her, så jeg er stadig i gang med at finde ud af det. Men jeg kan se, at min veninde allerede er faldet helt ind i det.«
