Hvad er Klimatilpasningsplan II?
Det er en plan, som har været længe undervejs. I oktober 2023 lancerede regeringen Klimatilpasningsplan I, der satte 1,3 milliarder kroner af til blandt andet håndtering af grundvand, kystsikring på den jyske vestkyst og udarbejdelse af vejledninger til kommuner om kystsikring.
I slutningen af 2024 lovede regeringen, at der var en 2’er på vej – og det er den, der er landet nu som forslag fra regeringen. Den skal nu behandles politisk.
Hvad går planen ud på?
Helt overordnet handler den om kystsikring i Danmark.
Miljøminister Magnus Heunicke sagde på et pressemøde mandag eftermiddag, at de knap 15 milliarder kroner, regeringen lægger op til at bruge, i princippet kan sikre omkring 2.000 kilometer af Danmarks godt og vel 8.000 kilometer kystlinje.
Planen lægger op til flere nybrud – blandt andet at staten som udgangspunkt skal overtage 85 procent af anlægsudgifterne og til at det skal være lettere at manøvrere uden om blandt andet miljølovgivning. Det kan blandt andet komme Dragør til gode, for kommunen har flere af de EU-beskyttede Natura 2000-områder, der kan være en udfordring, når man skal anlægge kystsikring.
Hvad betyder det for Dragørs kystsikring?
Hvis forslaget bliver udmøntet, som det står nu, betyder det en hel del. Den totale regning inklusive usikkerhed for Dragørs kystsikring fra Kongelunden og til Nordstranden forventes at koste cirka en halv milliard kroner for den billige udgave og cirka 1,7 milliarder kroner for den dyre – såkaldt ydre løsning, hvor der blandt andet bliver lavet et forland med lagunesystemer og en port ved havnen, der så kan lukkes ved højvande.
Staten lægger op til at betale 85 procent, mens kommunen skal betale de sidste 15 procent. Det vil rundt regnet sige, at Dragør kan sidde med en regning på 75 millioner kroner for henholdsvis den lille udgave og 265 millioner kroner for luksusudgaven.
Den lokale regning kan også blive mindre – for i særlige tilfælde kan staten tage 95 procent af regningen – det kan blandt andet være ved særligt komplicerede kystsikringer eller i små kommuner, hvor regningen vil være stor i forhold til indbyggertallet.
Men det afhænger af flere ting – om Dragør overhovedet kommer på støttelisten, og om staten kun vil støtte en billig løsning, for eksempel – og så selvfølgelig også, hvordan den endelige plan kommer til at se ud, når den har været gennem den politiske mølle.
Hvorfor betaler staten ikke bare det hele?
Tilsyneladende af pædagogiske årsager.
»Det vil stadig være et fælles ansvar at klimasikre Danmark mod stormfloder. Regeringen ønsker derfor, at kommunerne skal medfinansiere en fast andel af kystbeskyttelsen, da alle borgere og virksomheder i kommunen har gavn af, at kommunen er sikret mod oversvømmelser fra havet,« hedder det i Klimatilpasningsplan II.
Hvad med grundejerne?
Her lyder der i princippet et rungende »det ved vi ikke med sikkerhed«. For nok lægges der op til et opgør med nytteprincippet, der siger, at de grundejere, der vil få nytte af en kystsikring, skal betale for den, men sideløbende er en ekspertgruppe i gang med at klarlægge finansieringsmulighederne. Her kan grundejerne også komme i spil, tilsyneladende især, når det handler om det løbende vedligehold.
»Regeringen vil afvente ekspertgruppens anbefalinger, inden der tages stilling til finansieringsmodellen efter anlægget står færdigt, herunder et muligt bidrag fra de lodsejere, der opnår beskyttelse af projekterne,« hedder det i Klimatilpasningsplan II.
Og hvad med naturen?
Kystsikring er kompliceret, og forskellige fredningsbestemmelser kan spænde ben. Regeringen lægger op til, at det skal være lettere at manøvrere uden om blandt andet naturfredninger, når der skal kystsikres. Det kan komme til nytte i Dragør, hvor Natura 2000-beskyttelse er en af de store hovedpiner, men hvor andre fredningsbestemmelser også kan stå i vejen.
»Regeringen ønsker at udvide dispensationsmulighederne i relevante nationale naturbeskyttelsesregler, så kommunerne kan tillægge hensynet til klimatilpasning, der beskytter mennesker og ejendomme, mere vægt i vurderingen af klimatilpasningsprojekter i det omfang EU-reglerne tillader det og under hensyntagen til målsætningen om mindst 20 procent beskyttet natur,« hedder det blandt andet.
Får Dragør støtte – og hvornår?
I princippet ved vi ikke, om Dragør får støtte, men det er svært at forestille sig, at en kommune, hvor næsten halvdelen af husejerne vil få våde tæer ved en hundredeårshændelse bliver helt overset.
Dragør er dog ikke på listen over de projekter, der sættes i gang med det samme, og resten af planen løber i princippet først fra 2029 og frem til 2040 – det er en lang tidshorisont for en kommune, der satser på at have den første kystsikring på plads i 2030.
Hvor kommer pengene fra?
Tjah … TV2 spurgte miljøminister Magnus Heunicke om det samme efter mandagens pressemøde. Han bedyrede, at pengene findes, men ville ikke uddybe.
»Det er en del af vores plan. Jeg kommer ikke til at sige mere om det her, selvom jeg godt kan forstå, at du spørger om det. Den fremlægger vi snart,« sagde han til TV-stationen.
100.000 husstande er i fare for oversvømmelse
Stormfloder, der i dag forventes at komme en gang per hundrede år – en såkaldt hundredeårshændelse – formodes i år 2100 at kunne komme hvert tredje år. Derfor er det nødvendigt at satse på at kystbeskytte i højere grad, end vi gør i dag.
Danmark har omkring 8.000 kilometer kyst, og en million danskere bor under en kilometer fra kysten.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har opgjort, at op mod 100.000 husstande og virksomheder med i alt 175.000 arbejdspladser er i risiko for oversvømmelser.
I Dragør – der har 13 kilometer kyst og generelt ligger meget lavt – forventes 43 procent af grundejerne i Dragør Kommune at blive oversvømmet ved en hundredeårshændelse med det nuværende niveau og den nuværende kystsikring.
Dragør Kommune opgjorde i 2022, at der havde været 15 alvorlige oversvømmelser i Dragør Kommune siden 1914. I 2023 ramte endnu en oversvømmelse.
Kilde: mim.dk og dragoer.dk
Planen – kort sagt
Miljøminister Magnus Heunicke, klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin præsenterede mandag eftermiddag den længe ventede Klimahandleplan II, der skal sætte rammerne for kystsikringen af Danmark.
Planen er endnu ikke formelt vedtaget, men skal behandles politisk. Den lægger dog op til et stort skifte i tilgangen til kystsikring, der skal går fra hovedsageligt at være et kommunalt anliggende og til hovedsageligt at være statsfinansieret.
Det betyder blandt andet, at regeringen lægger op til at gøre op med det såkaldte nytteprincip, hvor de, der får fordel af kystsikringen, skal betale for den.
Nytteprincippet vil dog sandsynligvis komme i spil i forhold til vedligehold af kystbeskyttelsen – så borgere, der har ejendomme nær digerne, kan fortsat forvente at skulle betale.
Regeringen vil afsætte 14,9 milliarder kroner i perioden 2029–2040.