Det er svært at få øje på de store politiske forskelle mellem Dragør og Store Magleby, der er hjemsted for kommunens to afstemningssteder til folketingsvalgene på henholdsvis Dragør Skole og i Hollænderhallen.
Ganske vist er der en smule flere stemmer til Radikale Venstre og Moderaterne i Dragør end i Store Magleby, mens Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne klarer sig lidt bedre i hallen end på skolen. Men Socialdemokratiet er størst på begge afstemningssteder med blot et procentpoints forskel – og det næststørste parti, Det Konservative Folkeparti, lander endog på præcis samme andel af stemmerne begge steder.
Forskellene var noget større, da de to byer gik til valg sammen med resten af Danmark i december 1973. Her var Dragør og Store Magleby lige på vippen til at blive lagt sammen i en kommune – det skete få måneder senere – og det var to vidt forskellige politiske udgangspunkter, der blev smeltet sammen.
I Dragør var man således om ikke ræverøde, så i hvert fald i perioder lige så politisk rødmossede som en af datidens fagforeningsbosser efter en lang arbejdsfrokost. I Store Magleby var flertallet som udgangspunkt konservativt.
Begge dele afspejlede sig ved det sidste folketingsvalg i de gamle kommuner.
I »Statistiske meddelelser 1974: 7« – jo, vi har sunde og spændende læsevaner her på redaktionen – kan man se tallene for de to kommuner fra valget 4. december 1973.
I Dragør høstede socialdemokraterne 25,8 procent af stemmerne, mens Socialistisk Folkeparti fik 11,8 procent. Hele 4,4 procent bekendte sig til kommunismen, mens Venstresocialisterne fik 2,2 procent.
I Store Magleby fik Socialdemokratiet kun det halve med 12,8 procent, og Socialistisk Folkeparti landede på beskedne 5,3 procent, mens kommunister og Venstresocialister fik henholdsvis 2,5 og 1,8.
Det vil sige, at datidens rent røde blok tegnede sig for 44,2 procent af de dragørske stemmer, mens det kun var godt hver femte, der stemte rødt i Store Magleby.
Til gengæld scorede konservative pænt med 20,6 procent af stemmerne i i den gamle hollænderby, mens man i skipperbyen Dragør kun landede på 13,7 procent. Opkomlingene fra Fremskridtspartiet blev Store Maglebys største liste med 22,7 procent – mens Dragør gav Mogens Glistrups parti 16,4 procent af stemmerne. Skal man finde enigheder, lå den radikale tilslutning på omkring 10 procent begge steder, og Kristeligt Folkeparti og Retsforbundet lå begge steder og blafrede omkring de to procent. Venstre var ikke videre populært nogle af stederne – blot 4,1 procent af stemmerne blev det til i Dragør, mens partiet fik 7,6 procent i Store Magleby.
Nuvel, valget i 1973 blev kendt som jordkredsvalget, fordi en stribe nye partier markerede sig – med Fremskridtspartiet som det store chok. På landsplan høstede partiet 15,9 procent af stemmerne og blev det næststørste. Socialdemokratiet mistede 24 mandater, men landede dog på 25,6 procent af stemmerne, mens konservative fik 9,2 procent i Danmark.
Vil man se bort fra jordskred, kan man i stedet kravle tilbage til valget 21. september 1971.
Her dominerer Socialdemokratiet i Dragør med 36,5 procent af stemmerne, mens Konservativt Folkeparti sidder endnu tungere på Store Magleby, hvor partiet fik 42,2 procent af stemmerne. Interessant nok ligger Venstres stemmeandel præcis som ved valget i 1973, mens Socialdemokratiet sikrede sig 23,1 procent i Store Magleby og De Konservative fik 28,2 procent i Dragør. Men det var også det sidste valg, før Glistrup, Erhardt Jacobsen og andre aktører ændrede stemmesedlerne i deres opgør med de gamle og etablerede partier.