Lyden af motorsave og gravemaskiner dominerer langs Hovedgrøften i denne tid. Her er der fuld gang i oprensningen af det bundslam, der naturligt aflejrer sig og hindrer vandet i at løbe frit. For at komme til har det været nødvendigt at skære planter og buske væk langs grøften.
Processen er egentlig en kommunal rutine. Den fire kilometer lange, menneskeskabte afvandingsgrøft skal have så frit løb som muligt – på den måde kan man i reglen sikre, at den kan hjælpe med at føre store mængder vand væk, hvis der for eksempel kommer voldsomme regnskyl. Det kræver, at man får fjernet både bundslammet – eller sedimentet, som det hedder med et pænere ord – og de planter, som vokser i selve grøften.
Det er et større arbejde, der kræver ni ton gravemaskiner og flytning af større mængder slam – og på stykket mellem Englandsvej og Strøbyvej har det endog været nødvendigt at sænke en minigraver ned i vandet, fordi der ikke har været plads til, at den kan køre på skrænterne.
PFAS – en hindring
Egentlig skulle oprensningen være sket tidligere, men evighedskemikaliet PFAS har sat en hindring for det. Det er nemlig overmåde svært at slippe af med PFAS, og derfor har det været nødvendigt at finde en metode til at komme af med det kemikalieinficerede slam.
Den løsning blev fundet tidligere på året. Det skal tørres, opblandes med affaldstræ og brændes. Den proces er dyr, og regningen for oprensningen er da også blevet en million kroner højere end forventet.
I den kommende tid skal slammet ligge på brinkerne langs grøften, inden det kan køres til destruktion. Det forventes at ske i august, oplyser Dragør Kommune.
Det rådgivende ingeniørfirma Niras har stået for planlægningen af arbejdet, og i jordhåndteringsplanen, der er kommet ud af analysen, fremgår det, at der ikke er risiko for, at PFAS-forureningen vil brede sig, når slammet bliver lagt på brinkerne.
Oplaget på brinkerne får det PFAS-forurenede vand til at løbe tilbage i Hovedgrøften. Niras vurderer dog, at det ikke vil øge PFAS-indholdet i vandet. Tværtimod vil oprensningen af vandløbet netto fjerne PFAS fra både vandløb og miljø, selvom effekten ifølge en analyse fra Niras ikke vil være overvældende i første omgang.
PFAS-forureningen stammer hovedsageligt fra Københavns Lufthavn. Her er der store udfordringer med PFAS-forurening, der stammer fra brandskum. Lufthavnen brugte skummet – der almindeligvis blev anset for harmløst – igennem adskillige år, men stoppede, da de potentielt miljøskadelige effekter blev kendt. Københavns Lufthavn har sat rensningsanlæg op nær Hovedgrøftens udspring ved Store Magleby.
