Hvorfor indgår man egentlig i valgforbund?

Venstre, Radikale Venstre, Moderaterne og Anne Grønlund-listen var de første i Dragør Kommune til at melde ud, at de har indgået en aftale om at være i teknisk valgforbund sammen til kommunalvalget til november. Senere har Liberal Alliance også sluttet sig til dette valgforbund.

Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har også netop offentliggjort deres valgforbund.

Men Dragør Nyt har forsøgt at gå i maskinrummet bag de tekniske valgforbund. Kort fortalt betyder valgforbundsmuligheden – eller D’Hondts metode, som den også kaldes – at når stemmerne tælles sammen efter den 18. november, betragtes stemmerne fra de partier, der er i valgforbund sammen, som én pulje, når der skal fordeles mandater.

Men er det ikke kun til gavn for de største partier i et forbund at få lagt stemmerne sammen med de mindre partiers? Og hvilke overvejelser gør man sig generelt som parti, når man skal beslutte sig for, hvilket valgforbund man skal være en del af? Vægter idealisme eller taktik mest? Det har vi talt med nogle af spidskandidaterne fra Dragør om.

Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) forstår godt, at der til tider – også nu – er debat om, hvorvidt valgforbundstanken er velfungerende eller ej.

»Jeg forholder mig til det politiske landskab, som det ser ud i Dragør. For Venstre handler det ikke om at styrke de stærkeste, men om at sikre en bred og fair repræsentation. Det er baggrunden for vores valgforbund,« siger han.

Man skal have et fælles ståsted

Hvis man kun skulle se på politik, når man skulle indgå valgforbund, ville man eksempelvis forestille sig, at alle de borgerlige partier ville gå i et valgforbund, alle midterpartierne i et andet, og venstrefløjspartierne ville gå i et tredje. Men så enkelt er det ikke. Tværtimod handler det ikke nødvendigvis om at finde de partier, man er mest enige med, men man skal dog have et fælles ståsted, siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.

»Vi har valgt at gå ind i et centrum-borgerligt valgforbund, fordi vi mener, at forskelligheder styrker mere, end de splitter. Det er fem partier, som ønsker dialogen og tilsammen favner bredt,« fortæller han.

Han forklarer, at der naturligvis har været dialog med flere forskellige partier. Det er naturligt, inden man lægger sig fast på et valgforbund.

Men kan man ikke sige, at Venstre har valgt at gå sammen med nogle af de mindste partier i Dragør, så I bare sikrer jer selv flere stemmer, og valgforbundet i virkeligheden kun gavner jer som det største parti i forbundet?

»Det her handler ikke kun om Venstre. Vi er faktisk det næstmindste parti i kommunalbestyrelsen lige nu. Et teknisk valgforbund øger chancen for, at stemmerne til de mindre partier også kan blive omsat til mandater. Det gavner både os og dem – og i sidste ende vælgerne, der får en bredere repræsentation,« lyder det fra Henrik Kjærsvold-Niclasen.

Vigtigt at kunne forhandle

Han ser en meget større idé i at være i forbund med nogen, der står uden for den nuværende konstituering, der består af Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre. Ikke fordi det ikke kan ende med den konstituering igen. Men han mener, at det er vigtigt at have noget at forhandle med og om.

»For mig handler politik ikke om titler, men om at skabe resultater. Vi tager intet for givet – heller ikke, hvem vi peger på som borgmester. Hvis vi gik i forbund med borgmesterpartiet (Konservative, red.), ville det være at krone en konge på forhånd. Det vil vi ikke være med til. Vi vil gerne have et stærkere forhandlingsgrundlag – og det har vi nu,« siger han.

Tilfreds er Michael Thurau også. Han er spidskandidat for Liberal Alliance, som er en af de seneste partier til at melde sig ind i valgkampen – og også i et valgforbund. Han mener dog ikke, at valgforbund handler om politik, men netop om at få størst mulig indflydelse og noget at forhandle med.

»Nogle partier vil gerne gøre et teknisk valgforbund til politik. Men det er ikke et politisk samarbejde om holdninger, værdier eller beslutninger. Det er en praktisk og teknisk aftale om at sikre, at færrest mulige stemmer går tabt. Liberal Alliance har valgt det tekniske valgforbund, der giver størst mulighed for repræsentation i Dragørs kommunalbestyrelse,« forklarer han.

Man skal tænke sig godt om

Else Lykke Madsen, spidskandidat for Radikale Venstre, har selvfølgelig også gjort sig en række overvejelser om at gå i valgforbund med Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance og Anne Grønlund-listen.

Og selvom et valgforbund er en teknisk konstellation, hvor der kan være mange ting, partierne er uenige om, var hun meget klar i spyttet med, hvad hun IKKE ville.

»Det er svært at indgå i et valgforbund, og man skal tænke sig godt om. Jeg har været til flere møder og været åben for især samarbejde med de landspolitiske partier. Men jeg har fra begyndelsen vidst, at en stemme på de radikale ikke skal kunne gå til Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne, der nu også stiller op. Så da Det Konservative Folkeparti gik den vej, vidste jeg, at det ville jeg ikke være med til. Så da Venstre rakte ud, gav det mening for mig, at vi samler en række partier, der har et liberalt eller socialliberalt ståsted,« fortæller Else Lykke Madsen.

Også hun har fulgt debatten om, at idéen om tekniske valgforbund er en større fordel for de store partier frem for de mindre – og at der er noget urimeligt i, at man som vælger stemmer på ét parti, mens stemmen i virkeligheden kan ende med at gavne et helt andet parti.

»For mig er det vigtigt, at vi kan sympatisere med de andre partier, vi er i valgforbund med. Og det kan vi, selvom vi ikke er enige i alt. Og jeg ser det som en fordel, at vi som mindre parti måske kan være heldige at få et mandat, fordi vi er sammen med flere og lidt større partier. Mit håb er, at det kan betyde, at Radikale Venstre får et mandat denne gang. Det samme håber Liberal Alliance og Moderaterne selvfølgelig også på, og det kan ikke lykkes for os alle. Men jeg tror på det,« siger hun.

Hun mener i øvrigt, at vejen hen mod valget kan komme til at betyde mere end valgforbundene; hvordan de enkelte politikere opfører sig i valgkampen – og hvilke personer man kan spejle sig i.

»Det, tror jeg, betyder endnu mere lokalt, end når der er folketingsvalg,« lyder det fra Else Lykke Madsen.

Havde ønsket et bredt borgerligt valgforbund

Det er Kenneth Gøtterup (C) enig i. Men ligesom de andre partier har han alligevel også lagt mange overvejelser i, hvem Det Konservative Folkeparti skulle indgå valgforbund med. Han mener ikke, at man kan sige, at det udelukkende er små eller store partier, der får mest ud af et valgforbund. Fordelene kan hælde til begge sider, når regnestykkerne laves efter valget. Der er flere matematiske sammentræf og tilfældigheder på spil.

»Men som de andre partier i Dragør går vi ind i et valgforbund for at undgå stemmespild. Jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg håbede på, at vi kunne samle alle de borgerlige partier i ét stort valgforbund, fordi jeg synes, at det er naturligt, at der i et valgforbund skal være et værdifællesskab – og fordi de borgerlige partier også samarbejder på Christiansborg,« siger Kenneth Gøtterup.

Et stort borgerligt valgforbund blev det som bekendt ikke til. Heller ikke et valgforbund med nogle af de andre landspolitiske partier, han har haft en dialog med.

»Jeg kan godt undre mig over, at Venstre og Liberal Alliance ikke vil være med i et borgerligt samarbejde. Og at Venstre indgår i et valgforbund, hvor der er flere partier, der taler for en kommunesammenlægning. I vores valgforbund toner vi rent flag, at vi ønsker et selvstændigt Dragør og en borgerligt ledet kommune,« lyder det fra borgmesteren.

I et teknisk valgforbund er man jo ikke enige om alt. Men nu kan du så sige, at en stemme på Venstre er en stemme på nogle, der vil sammenlægge Tårnby og Dragør. Omvendt kan man sige, at en stemme på Det Konservative Folkeparti også er en stemme på Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne, som I jo heller ikke har et værdifællesskab med på alle punkter. Hvordan skal vælgerne forholde sig til det?

»Det er klart, at selvfølgelig kan man som politiker altid pege fingre ad de andre valgforbund og sige, at en stemme på dem også er en stemme på nogle andre. Jeg peger blot på forskellene mellem de to valgforbund. Men jeg tror ikke, at vælgerne kommer til at tænke så meget i de tekniske valgforbund,« siger Kenneth Gøtterup, der i stedet mener, at vælgerne stadig vil gå efter det parti eller den person, som de mener kan gøre den bedste forskel for Dragør.

»Men jeg vil da sige, at som vælger ville det da være mere rent, hvis loven ikke åbnede op for muligheden for valgforbund. Men så længe den gør det, indgår Det Konservative Folkeparti selvfølgelig også i et valgforbund – for at undgå stemmespild og selvfølgelig også for at få mandater,« siger Kenneth Gøtterup.

Nu ser det ud til, at de tre partier, som er en del af den nuværende konstituering i kommunalbestyrelsen – Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokraterne – indgår i hver deres valgforbund. Det må vel også ses som et tegn på, at de tre partier vil have muligheden for at positionere sig i forhold til hinanden og have noget at forhandle om, hvis de skal konstituere sig igen?

»Ja,« lyder det korte svar fra borgmesteren.

Han understreger dog, at det er umuligt at gætte, hvem der stemmer på hvem, hvem der ender med at pege på hvem, og hvem der kan konstituere sig.

»Det kan kun valgnatten vise,« slutter han.