I august er naturen et lækkert forrådskammer

Hvis du tager en kurv på armen, er der masser af lækkerier at finde, når du går tur i naturen i og omkring Dragør i august. Det er også en supergod aktivitet at tage sine børn med på. Det er nemlig sæson for bær som brombær, blåbær og tyttebær, forklarer Martin Sleimann, naturvejleder i UngDragør.

»Mirabellerne er også ved at være klar. Det er jo en herlig aktivitet med ungerne at samle forskellige ting for at lave marmelade, gelé eller bare smide over sin vaniljeis,« siger Martin Sleimann og fortsætter:

»Nede ved Mormorstranden er der også gode buske, hvis man vil prøve kræfter med de velsmagende og sunde hyben. Derudover er der også masser af æbler, der bare venter på at blive plukket og spist, lavet til most eller måske bagt over et bål.«

Er man voksen og klar på at lave kryddersnaps, er der også mange urter at finde i august, hvor naturen for alvor kan betragtes som et forrådskammer. Og hyben kan faktisk også bruges til at brygge sherry eller portvin af.

Hyben kan godt afskrække nogen, fordi de husker, at de hvide kerner i de rødbrune frugter kan få huden til at klø og kradse. Men hvis man sørger for at fjerne de behårede kerner med en teske – og eventuelt bruger handsker til det – inden man gør dem klar til marmelade eller andet, går det fint. Og hyben er i øvrigt fyldt med C-vitamin, A-vitamin og kalcium og dermed meget sunde at få i maven.

Det samme gælder blåbær, som indeholder antioxidanter (husk, at de vilde blåbær indeholder dobbelt så mange antioxidanter som de store amerikanske), fibre og vitaminer. De er i øvrigt stadig også sunde, efter de har været en tur i fryseren.

Dyrene er også i fuld vigør

Der sker dog også meget i dyreverdenen i august, minder Martin Sleimann om. Så der er masser, du kan holde udkig efter. Blandt andet mursejleren, som er sjov at betragte i luften.

»Mursejleren har vi nævnt før, og i august måned flyver den retur til Afrika for at overvintre. Den er jo så spektakulær, at når den kommer igen et halvt års tid efter for at yngle, er det ikke sikkert, at den på noget tidspunkt i mellemtiden har landet,« forklarer Martin Sleimann om den lille fugl, der både spiser, sover og parrer sig, mens den flyver.

I august kan man også stadig høre masser af græshopper. Når de laver deres klassiske sommerlyd, gør de det ved at gnide en del af vinger og ben mod hinanden.

»Deres lyd – det hedder, at de stridulerer – kommer, når hannerne vil tiltrække hunnerne. Lyden har i øvrigt en frekvens, som bliver sværere at høre, jo ældre man bliver. Så når man hører nogle af vores ældre borgere sige, at der ikke er så mange græshopper, som da de var barn, så kan det jo godt være rigtigt, men det kan også sagtens være, fordi de ikke kan høre dem mere,« siger Martin Sleimann.

Der findes omkring 40 forskellige græshoppearter i Danmark, som er delt op i to underkategorier: løvgræshopper og markgræshopper. En af de større løvgræshopper hedder vortebider, og den finder man også i Dragør.

»Den menes at have fået sit navn fra svenske bønder, der mente, at man kunne få den til at bide på en vorte, hvorefter vorten ville forsvinde. Bide kan den absolut, men vorter kan den altså ikke trylle væk,« lyder det fra Martin Sleimann.

En uønsket, men naturlig gæst

Om man bader på Mormorstranden, i Søbadet, Søvang eller Sydvestpynten, skal man være opmærksom på en lidt mere uønsket gæst, der følger med august måned. Det er nemlig her, at der er størst risiko for at støde ind i en brandmand. Altså ikke en af dem, der slukker brande, men en brandgople – eller cyanea capillata, som den hedder på latin.

De unge brandmænd udklækkes nemlig i juli og august, og strøm og vind fører dem ofte ind mod kysterne i august, hvor vandet er varmt, og mange derfor er ude og bade.

»Dem, vi ser her i Dragør, er oftest helt røde indeni og ligner en stor klump rødt vat – ikke at forveksle med de vandmænd, som har lyserøde ringe (og ikke brænder, red.). Skulle man være så uheldig at blive brændt, kan det ofte hjælpe at skylle dér, hvor du er blevet brændt, i saltvand og eventuelt skrabe stedet med et kreditkort eller lignende,« siger Martin Sleimann.

Grunden til, at det kan være en god idé at skrabe hen over huden med noget, er, at man på den måde får fjernet noget af den gift, som sidder i nældeceller i fangtrådene fra brandmanden, som kan sidde klistret fast til huden og er det, der giver den svidende smerte.

Brandmænd kan blive op til to meter i diameter og have fangtråde på op til 37 meter. Men i Danmark bliver de fleste ikke større end cirka 30 centimeter i diameter. Fangtrådene kan dog strække sig ud til hele fem meter.

Hjemme i haven sker der også ting

Hvis man er heldig, kan man i august få besøg af den utrolig flotte natsværmer duehale. Den er nemlig også aktiv om dagen.

»Den bliver ofte forvekslet med en kolibri, selvom de ellers ikke lever i Danmark. Både fordi den har samme størrelse og bevægelser, og fordi den har en lidt pelset bagkrop, som kan forveksles med fjer,« fortæller naturvejlederen.

August er også yngletid for en række arter, du kan være heldig at have i haven omkring huset. For eksempel kan svalerne være i gang med kuld nummer to, og pindsvinet, som man kan have hørt parre sig tidligere på sommeren, føder nu sine unger.

Hvepsene er desperate efter mad

Om man er på stranden, i haven eller sidder på en café på Kongevejen, kan man i august også møde gedehamsen – eller hvepsen, som vi oftest kalder den. Mange er nok allerede stødt på den i juli, men der er endnu flere af dem i august, for her dør dronningen i deres bo, og boet kollapser.

»Som resultat af dette flyver de nye dronninger ud for at starte et nyt bo til foråret, og arbejderhvepsene – det er dem, vi får besøg af – flyver mere desperat rundt for at finde føde. Og det er netop her i deres jagt på søde sager, at de kan virke ekstra irriterende og aggressive for os, der blot prøver at spise en marmelademad i fred og ro,« fortæller Martin Sleimann.

Der findes mange gode råd om, hvordan du bedst forholder dig til hvepsene, og hvordan du holder dem væk fra din terrasse. Men bliver du alligevel stukket, kan en ispose eller en våd, kold klud reducere hævelse og smerte. Du kan tage antihistaminer (allergimedicin), som også kan mindske hævelsen. Og begynder det at klø, kan du bruge almindelig kløestillende creme. Hvis du er allergisk over for hvepsestik og oplever vejrtrækningsbesvær, voldsomme hævelser eller utilpashed, skal du straks søge læge.

August kan altså godt byde på lidt drama med hvepsestik og brandgopler, men chancen for at få en dejlig oplevelse er dog langt større, så skynd dig ud for at nyde naturen.