Hvordan formidler man Arktis, Grønland og Færøerne til skoleelever på en måde, der både engagerer og skaber varig læring?
Svaret finder man i Polarskolen, hvis du spørger Gregers Gjersøe, der netop har afsluttet et omfattende undervisningsforløb på 7. årgang på alle tre skoler i Dragør.
Han har undervist Dragørs unge i Arktis, Grønland og Færøerne de seneste ti år, siden han stiftede Polarskolen i 2014. I år oplevede han, at eleverne spidsede ører mere end nogensinde på grund af den internationale bevågenhed på Rigsfællesskabet.
Trump pirrer nysgerrigheden
Eleverne spørger i stigende grad ind til Grønlands strategiske betydning og de geopolitiske spændinger i Arktis. De fornemmer, at Grønland er i centrum af en storpolitisk diskussion, og det vækker deres nysgerrighed, fortæller Gregers Gjersøe.
»De spørger, hvorfor Trump vil købe Grønland, og hvad der er på spil i Arktis. Det giver en perfekt anledning til at forklare dem om ressourcer, beliggenhed og verdenspolitik på en måde, de kan relatere sig til,« forklarer Gregers Gjersøe.
Det er ikke kun i Dragør, at der er en øget interesse for Polarskolen. Siden årsskiftet har Gregers Gjersøe oplevet markant større interesse fra folkeskoler i hele Danmark. Han sætter pris på efterspørgslen, men er ærgerlig over, at interessen først opstår nu.
»Hvis vi havde haft denne undervisning for flere generationer siden, ville vi måske have undgået mange af de misforståelser og konflikter, der har præget forholdet mellem Danmark og Grønland. Viden skaber forståelse, og forståelse skaber respekt – og det er netop dét, vi forsøger at give eleverne gennem Polarskolen.«
I 2023 blev Rigsfællesskabet tilføjet til historiekanonen i folkeskolen og dermed obligatorisk at undervise i fra skoleåret 2023/2024. Men det er ikke nok at undervise i Grønlands historie. De unge er nødt til at lære om det moderne Grønland for at kunne relatere sig til det grønlandske folk, mener Gregers Gjersøe.
De unge ved mere end de voksne
Eleverne bliver ikke kun introduceret til landenes geografi og kultur, men også til store politiske emner som kontinentalsokkelprojektet – Danmarks og Grønlands krav på havbunden omkring Nordpolen.
»Vi kan tage en tilfældig ung i Dragør, der har haft Polarskolen, og de vil kunne svare på, hvad kontinentalsokkelprojektet går ud på – det er der ikke mange voksne, der kan,« siger Gregers Gjersøe med stolthed i stemmen.
Han henviser også til et TV 2-indslag, hvor danskere bliver bedt om at udpege det grønlandske flag, og hvor de færreste voksne lykkes i første forsøg. Det ville ikke ske blandt Dragørs unge, mener han.
Aktiviteter med mening
Undervisningen er ikke kun teoretisk. Polarskolen indeholder også fysiske aktiviteter som en multiple choice-stafet og en ekspeditionsdag på Kongelundsfortet, hvor eleverne blandt andet skal samarbejde om at bevæge sig på store ski, som kræver perfekt koordination.
Samarbejde, problemløsning og fysisk udfoldelse gør undervisningen levende, mener Gregers Gjersøe. Desuden skal eleverne skabe en oplevelsesstand, som de præsenterer for yngre elever i 3. og 4. klasse.
»Det er en rejse gennem Nordatlanten, hvor de yngre elever får en oplevelse, de sent vil glemme. Samtidig sikrer gentagelserne i undervisningen, at de ældre elever husker stoffet bedre,« forklarer Gregers Gjersøe.
Og så er der konkurrenceelementet. Hvert år konkurrerer alle 7. klasserne i byen mod hinanden gennem hele forløbet og samler point ved de forskellige quizzer, stafetter og fysiske udfordringer.
Det var endnu en gang Dragør Skole, der vandt med deres hold »Norge«, derefter kom Nordstrandskolen med deres hold »Rigsfællesskabet« og så Store Magleby Skole med deres hold »Kina«.
»Virkelig flotte præstationer af alle elever på alle de tre skoler og en kæmpestor fornøjelse og glæde for mig at lave Polarskole for Dragørs skoler ti år i træk. På Store Magleby Skole er det faktisk 11 år i træk,« afslutter Gregers Gjersøe.
