Dragør Kommune arbejder frem mod et sikringsniveau, der kan håndtere en 100-års hændelse, som den vil se ud i 2075. Det er noget mindre end det statslige projekt for Storkøbenhavns infrastruktur, der baserer sig på en 10.000-års hændelse. Er grænsen sat det rigtige sted for Dragør/Hvor foretrækker du, at man sætter grænsen – og hvorfor?
»Dragør har ikke kritisk infrastuktur på samme måde som lufthavnen, metroen og Øresundstunnelen, så vi skal ikke sikres mod en 10.000-års hændelse. Der skal være en eller anden sammenhæng mellem værdien af det, vi sikrer, og det, sikringen koster. Dragørs eget projekt sikrer mod en 100-års hændelse i 2075. Om det er nok, tja, det vigtigste for mig er, at det er en adaptiv løsning, man kan bygge videre på, når det bliver nødvendigt. Derfor foretrækker jeg også den ydre løsning fra starten, selvom den er langt dyrere.«
Generelt betales stormflodssikring efter nytteprincippet – altså af de grundejere, der får størst nytte af det. Er det den rette løsning i Dragør, eller skal man hellere gå efter en skattefinansieret eller en tredje løsning – og i så fald hvilken?
»Den nuværende lovgivning i forhold til finansiering duer ikke. Vi har fået lovning på, at man ser på finansieringen, og at der meget snart kommer et udspil. Vi håber på en delvis statsstøtte. Lovgivningen er ændret, så det nu er lovligt helt eller delvist at finansiere kystsikringen. Men en af mulighederne for en mere hjælpsom lovgivning kunne være at tillade lån i kommunekredit med meget lang løbetid og uden medfinansiering. En mindre del kunne betales af grundejerne efter nytteprincippet, men også via lån med meget lang løbetid og for eksempel efter reglerne for kloakering, hvor grundejerne blev pålagt årligt at betale et kystsikringsbidrag.«
Dragør Kommune undersøger både en indre løsning ved Dragør Havn, hvor man blandt andet vil forhøje bolværker og lave stenmure, men også vil bevare sammenhæng mellem by og havn, og en ydre løsning rundt om havnen. Den indre løsning er billigere og er tiltænkt til at dække en 100-års hændelse, som den vil se ud i 2075. En ydre løsning er dyrere, men vil give en længere dækning mod hændelser og vil kunne gøre de diger, der skal beskytte strækningerne rundt om havnen, mindre synlige, men vil også påvirke naturbeskyttelsesområder. Hvilken løsning (eller andre alternativer) foretrækker du og hvorfor?
»Jeg foretrækker den ydre adaptive løsning, hvor vi ikke bygger om på de indre bolværker, men til gengæld indtænker en udvidelse af Dragør Havn med en fælles indsejling og langt flere lystbådepladser – også til større både «
Dragør er fortsat med i det statslige projekt, samtidig med at kommunen sideløbende arbejder med egne projekter. Skal samarbejdet med Sund & Bælt og de øvrige aktører fortsætte, eller bør Dragør køre rent sololøb?
»Jeg ser det som supervigtigt, at vi fortsætter som en del af det statslige projekt. Så længe vi støt arbejder videre på vores eget projekt, er ventetiden ikke spildt. Og jeg ser det som en fordel, at det bliver Sund & Bælt med tilhørende rådgivere, der tager ansvar for selve kystsikringsprojektets gennemførelse.«