»Det er selvfølgelig lidt sært, at der ikke går kronhjorte udenfor,« grunder Jeppe Eisner og kigger ud af porten på det gamle værft på havnen i Dragør.
Han er et stykke hjemmefra; fysisk og mentalt. Normalt holder han til i Dyrehaven, omgivet af gamle træer og altså kronhjorte, tæt på Bakken, hvor hans far, Ib Eisner, slog sig fast som den førende skildrer af livet og glæderne i den gamle forlystelsespark.
»Jeg har ikke haft lyst til at frigøre mig. Jeg har fået Dyrehaven ind med modermælken. Så det er første gang i 15 år, at jeg bevæger mig uden for de røde porte,« siger han.
Men i den forgangne weekend var den slidte værftsbygning rammen om hans værksted og værker – og det er den også i den kommende weekend.
»Vi er glade for, at skibet er kommet på værft,« siger han og henviser til projektet Moars Ark, som han sammen med kunstforeningen Kulturkonstruktioner har gjort til omdrejningspunkt for aktiviteterne.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Truede dyr giver fingeren
Det er et projekt, der sætter fokus på både truede dyrearter og glemte håndværk, teknikker og traditioner. På samme tid en installation og et arbejdende værksted, hvor børn og voksne kan svinge pensler dyppet i det, han spøgende omtaler som »mayonnaise«.
Det er en maling blandet af linolie og æg, brugt af alle de gamle mestre, med egenskaber, der kan minde om moderne akrylmaling, men med den store fordel, at det er lettere at male videre på, når de første strøg er sat.
Som den bibelske ark er også Moars Ark fyldt med dyr. Sjældne, truede dyr, malet for at minde om det, vi er ved at miste. Mest markant er en abe, der rækker fuckfingeren frem, mens en koala står i flammer i baggrunden.
»Jeg var i Indonesien, og alle steder var der billeder af koalaer, der brændte i de store skovbrande i Australien. Idéen var, at jeg skulle male sammen i et projekt med indonesiske kunstnere, men jeg kom hjem med de sidste fly inden corona. Så sad jeg i mit værksted ved Eremitagen, hvor jeg byggede arken. Folk kom forbi for at male, og de, der havde tid, malede et dyr.«
Stor Dragør-interesse
Interessen for de truede dyr går dog betydeligt længere tilbage.
»I 1980erne lavede jeg en kalender, der havde et truet dyr til hver weekend. Jeg havde fået 12–13 ark med truede dyr fra Verdensnaturfonden. For omkring ti år siden var jeg hos min datter, og hun havde noget, der lignede en telefonbog fyldt med truede dyr, og det fik mig til at tænke på projektet igen,« siger Jeppe Eisner, som har været tæt på at realisere et større projekt med samme tema siden.
»Cafébåden Liva i Nyhavn skulle have været lavet til en ark i samarbejde med Virtus Schade (digter og journalist, red.). Men han døde, og alle de billeder, jeg havde lavet til det, blev stjålet, da jeg skulle flytte til en ny lejlighed. Så tabte jeg sutten,« siger han.
Den genoplivede ark har dog vist sig at være særdeles sødygtig. Også i havnebyen Dragør, hvor der lørdag først på eftermiddagen er godt fyldt op med amatørmalere af både den barnlige og voksne slags – og af nysgerrige, der nyder kunsten på væggen.
Det er Jeppe Eisner rigtig godt tilfreds med.
»Der kom allerede 200–300 om dagen, mens vi gik og riggede til,« siger han.
»Der har simpelthen ikke været et tidspunkt, hvor her ikke har været mennesker. Og det har været bredt, lige fra tatoverede Knud i kørestolen og til Buster på 13 år.«
Lidt af et tilfælde
At han – og Kulturkonstruktioner – overhovedet er havnet i Dragør, skyldes lidt et tilfælde.
Han mødte Pia Lindinger fra den lokale kulturforening Kulturrepublikken, da de var til bryllup hos fælles bekendte, og det førte til, at han – og Kulturkonstruktioner – blev præsenteret for værftsbygningen og fik hjælp til at manøvrere i den kommunale jungle, så ansøgningerne kunne komme på plads.
Den eneste tilknytning, han selv har til Dragør, er en interesse for en af egnens helt gamle traditioner.
»Jeg er ret fascineret af fastelavnsrytterne,« siger han og udpeger et par billeder, der viser Dragør-ryttere på væggene nær værftets port.
»Jeg har altid været misundelig på impressionisterne, der havde så gode muligheder for at male høje hatte. Men det fandt jeg herude,« siger han.
Alle andre kan prøve enhver kunstnerdrøm af i arken den kommende weekend – og man kan også kigge forbi, når der er åbent i løbet af ugen. Der er gratis adgang til løjerne.
