Kæmpe udrykning til badehotellet

T
Af Tim Panduro
| | 0 min læsetid
Kæmpe udrykning til badehotellet

Der blev ikke taget nogen chancer, da der torsdag klokken 15.27 kom en melding til 1-1-2 om, at der sivede røg ud fra badehotellet på Drogdensvej i Dragør.

Ifølge Peter Ørnbo, der er operationschef hos Hovedstadens Beredskab og områdeleder for stationerne i Dragør og Store Magleby, blev der sendt mellem 40 og 50 brandfolk og omkring 15 køretøjer mod Dragør. Brandfolkene kom fra stationerne på Christianshavn og i Tårnby foruden fra de to lokale brandstationer.

Der blev desuden sendt mindst en ambulance og et par politibiler samt rekvireret en af de droner, brandvæsenet bruger til at få overblik over større brande.

Det store rykind viste sig dog ikke at være nødvendigt.

»Det viste sig at være røg, der kom ud fra en aftrækskanal, så der var ingen fare. Men vi tager ikke chancer, når vi står med en tom bygning, hvor der pludselig er melding om røg,« siger Peter Ørnbo.

Brandbiler og de øvrige tilkaldte køretøjer med mandskab kunne sendes hjem endnu før klokken slog 16.

Udrykning Badehotellet Foto Tim Panduro (11).JPG
Foto: Tim Panduro
Udrykning Badehotellet Foto Tim Panduro (10).JPG
Foto: Tim Panduro

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER