Opdateret mandag med kommunens opdaterede tal for stemmeprocent og med en mere nøjagtig beskrivelse af valgproceduren. Herunder at brevstemmen – ikke stemmen ved fysisk fremmøde – ville tælle, hvis man ville stemme to gange.
Som udgangspunkt er historien om valget til ældrerådet en helt fredelig en af slagsen: Formanden fik flest stemmer, der var seks kandidater til fem pladser samt en suppleantpost, og byens ældre kunne både stemme via brev og ved personligt at møde op.
Men stemmetallene viser en anden historie. 1097 stemmer blev afgivet. 956 stemte via brev, og 622 af brevstemmerne er blevet erklæret ugyldige.
Altså er over halvdelen af de stemmeberettigedes stemmer ikke talt med.
Manglende følgebrev
Dragør Kommune skriver på sin hjemmeside, at stemmerne primært ikke var gyldige, fordi »følgebrevet ikke var vedlagt, hvilket var nødvendigt for, at stemmen kunne tælles med. Desuden kom knap 30 stemmer for sent.«
Altså har to tredjedele af dem, der har valgt at stemme via brev, ikke forstået, hvordan man skulle afgive sin stemme.
Dragør Nyt har forsøgt at finde ud af, hvorfor de ældre ikke har kunnet finde ud af at stemme korrekt i år, når det lykkedes fint for fire år siden.
Forklaringen skal findes i, at valgproceduren er blevet mere kompleks:
For fire år siden kunne man kun stemme via brev. I år har ældrerådet haft et ønske om, at de ældre også kan stemme ved at møde frem.
Det ønske blev fulgt ved, at alle over 60 år kunne møde op tirsdag den den 11. november i Hollænderhallen og sætte sit kryds personligt, hvad 141 valgte at gøre.
Men fordi ingen skulle have mulighed for at stemme to gange, skal der være en kontrolmekanisme, der sikrer, at en person, der først brevstemmer og derefter vælger at møde op, kun får talt sin ene stemme.
Umuligt at kontrollere
Derfor skulle alle brevstemmende medsende følgebrevet, så den valgtilforordnede, der åbner kuverten med brevstemmerne, kunne kontrollere, at den stemmeberettigede fik talt sin stemme fra afstemningsstedet i Hollænderhallen.
Uden et vedlagt følgebrev var der altså ikke nogen mulighed for at kontrollere, om de ældre havde stemt to gange. Og for at sikre den hemmelige afstemning kunne oplysningerne fra følgebrevet ikke bare trykkes på stemmesedlen.
Fordi det ikke var muligt at stemme ved at møde frem ved sidste valg, så var denne kompleksitet ikke en del af brevstemmesystemet for fire år siden, hvor det var nok bare at vedlægge stemmesedlerne.
En anden tendens ved valget var, at kun 23,1 procent af de 4.751 stemmeberettigede borgere valgte at stemme. For fire år var det 41,6 procent, der valgte at stemme og dermed også var med til at bestemme, hvem der skulle vælges.
Med de mange ugyldige stemmer er det nyvalgte ældreråd altså kun blevet valgt af omkring ti procent af de stemmeberettigede borgere.
