Dragør er kendt for sine smukke, gamle og bevaringsværdige huse. Og lørdag emmede byen af kærlighed til husene – og det til håndværk, der skal til for at holde husene smukke.
Hvert år afholder Beboerforeningen for Dragør Gamle By, Dragør Museumsforening og Dragør Bevaringsnævn bevaringsdagen, hvor man kan dele sin kærlighed til byens gamle huse og blive bedre i stand til at passe på sit elskede hus.
Dagen bød på forskellige oplæg og byvandringer, der alle havde fokus på byggeskik og kulturarv i den gamle by.
Deltagerne kunne blive klogere på de særlige teknikker, som det kræver for at bevare de gamle huse, og på de materialer, der ikke lige er på hylderne i nærmeste byggemarked.
På dagen uddeltes også Dragør Bevaringspris til Martin Hans Borg og Torben Juhl Andersen for »i tanke og handling at genskabe et autentisk Dragør-hus med respekt for de oprindelige håndværksmæssige traditioner«.
Artiklen fortsætter efter billedet.



