Klimaplanen skal gentænkes efter fjernvarmeaflysning

K
Af Karen Dich
| | 0 min læsetid
Klimaplanen skal gentænkes efter fjernvarmeaflysning
Klimaplanens mål er, at 84 procent af varmeforsyningen skal komme fra fjernvarme, mens 16 procent skal komme fra varmepumper. Og det mål kan selvsagt ikke længere nås. Arkivfoto

Dragør skal have reduceret sit CO₂-aftryk med 75 procent i 2027 i forhold til i 1990 og med 85 procent i 2030. I 2045 skal Dragør Kommune være klimaneutral.

Det er målene i kommunens klimaplan.

Dragør Kommune var den sidste kommune i landet til at få en klimaplan – og nu hænger planen i en tynd tråd, da fjernvarmeprojektet er lagt i graven.

Klimaplanens mål er, at 84 procent af varmeforsyningen skal komme fra fjernvarme, mens 16 procent skal komme fra varmepumper. Og det mål kan selvsagt ikke længere nås.

Derfor skal kommunen nu finde en anden måde at reducere sin CO₂-udledning på, men hvordan er endnu uvist.

»Det kort svar er, at det ved vi ikke endnu,« fortæller Jesper Horn Larsen, centerchef for Plan, Teknik og Erhverv, til Dragør Nyt.

Varmepumper og grøn gas

Der kommer ikke en ny løsning på den helt korte bane, lyder beskeden fra Jesper Horn Larsen.

Først skal der laves simuleringer med varmepumper for at beregne, hvor meget CO₂ der kan spares ad den vej. Samtidig undersøger kommunen muligheden for at bruge grøn gas, »hvis det er en mulighed,« siger centerchefen.

Han og resten af kommunen håber at have en ny plan klar inden for et par måneder.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER