Dragørs forvaltning lænede sig op ad en model fra Nyborg Kommune, da den sidste år udviklede Dragør-modellen. Men den model kan drage hjem, hvor den kom fra, hvis det står til et stort flertal af respondenterne i Constructive Institutes undersøgelse om lokale holdninger om politiske spørgsmål.
Blot 21 procent er enige i modellen, der grundlæggende er en økonomistyringsmodel, hvor skoleområdet i Dragør Kommune fungerer som et lukket kredsløb, hvor udgifter og besparelser skal balancere internt. Det betyder, at et underskud ét sted i systemet skal dækkes andre steder i systemet. 38 procent erklærer sig uenige i, at modellen er en god idé, mens 35 procent svarer hverken eller.
Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, er ikke forundret over resultatet.
»Det er ikke en høj tilslutning, men det overrasker mig ikke. Den indeholder både en faglig samarbejdsmodel og en økonomistyringsmodel, og den slags hitter sjældent hos folk. Modellen er svær at gøre enkel. Men jeg er glad for, at Dragør-modellen virker, for den har givet bedre økonomistyring og et helt andet fokus på den faglige kvalitet i arbejdet med vores børn. Samtidig er meldingen fra ledelsesfællesskaberne på skolerne, at de er ret tilfredse med den,« siger han og påpeger, at der ikke er andre brugbare modeller på bordet.
»Ingen af de partier, der kritiserer den, er kommet med andre konkrete løsningsforslag ud over tillægsbevillinger. Jeg er altid åben for at diskutere andre modeller, men indtil videre ser det ud til, at Dragør-modellen fungerer meget godt,« lyder det fra borgmesteren.