Få et indblik i krigen i Ukraine, når Dragør Kirke torsdag den 12. september kl. 10 holder højskoleformiddag.
Her vil Claus Mathiesen, studielektor ved forsvarsakademiet med en fortid som forsvarsattaché i Polen og Ukraine, fortælle om krigens baggrund og dens perspektiver.
Hvordan skal man forstå Ukraines moderne politik og Ruslands strategiske motiver? Og hvad er de mulige konsekvenser for det internationale rets- og sikkerhedssystem?
Få belyst den nuværende krig, dens status og historiske baggrund og udviklingen i de komplekse relationer mellem Rusland og Ukraine.
Claus Mathiesen er blandt Danmarks mest citerede eksperter på området og i disse år en hyppigt benyttet kommentator om krigen i Ukraine.
Se også annoncen på side 10 i Dragør Nyt nr. 36.
