Kommunen forventer mindreforbrug på 30 millioner kroner: Fornuft eller for lidt velfærd?

Ifølge Dragør Kommunes estimater fra november ser 2024 ud til at slutte med en stærk økonomi for kommunen.

Administrationens beregninger viser, at kassebeholdningen kan nå op på 147,3 millioner kroner, hvilket er langt over det politiske mål på 50 millioner kroner. Det er blandt andet et resultat af, at kommunen forventer et mindreforbrug på 30,3 millioner kroner på driften.

Men på kommunalbestyrelsesmødet den 23. januar, hvor estimaterne fra november blev gennemgået, delte de positive tal vandene.

For selvom økonomien ser sund ud på papiret, rejste diskussionen et centralt spørgsmål: Er det ansvarlig økonomistyring, eller kunne pengene have været brugt bedre på borgerne?

Hvorfor er der penge til overs?

Dragør Kommunes driftsbudget for 2024 er på knap 985 millioner kroner i 2024, men forventningen ved udgangen af november var at slutte året med et forbrug på lige under 955 millioner kroner – en difference på 30,3 millioner kroner, der svarer til tre procent af budgettet.

Det skyldes ikke store enkeltbesparelser, men mange små afvigelser, forklarer Bo Grubbe Jensen, der er chef for økonomi og indkøb i Dragør Kommune.

»Mindreforbruget skyldes typisk ændrede forudsætninger – eksempelvis kan der være færre børn i en institution eller lavere udgifter til administration,« siger han.

Administrationen forventer, at det største mindreforbrug ligger på borger- og socialområdet, hvor det ser ud til, at der bliver 14 millioner kroner til overs.

Sundhed og pleje følger efter med 9,2 millioner kroner i forventet mindreforbrug, mens dagtilbud vurderes at koste 3,7 millioner kroner mindre end planlagt. Forvaltningen, skoler og kultur bidrager også til det samlede mindreforbrug.

Om det er normalt at ramme tre procent forkert i forhold til budgettet, vil Bo Grubbe Jensen ikke forholde sig direkte til:

»Om det er meget eller lidt, det er en politisk diskussion,« lyder det.

Delte meninger

I byrådssalen den 23. januar kom den diskussion så. Her stod det klart, at kommunalbestyrelsens medlemmer er uenige om, hvordan estimaterne skal tolkes.

Nogle ser det som et bevis på stærk økonomistyring, mens andre mener, at pengene kunne være brugt bedre, og bølgerne gik højt under det seneste kommunalbestyrelsesmøde.

»Vi er 30 millioner under budgettet samtidig med, at vi tvinger ældre borgere til at købe robotstøvsugere for at aflaste hjemmeplejen. Det betyder, at vi helt aktivt siger nej til forbedringer for borgerne,« kritiserede Peter Læssøe fra liste T under debatten.

Nicolaj Bertel Riber (A) fremhævede dog, at kommunen har brugt næsten alt, hvad den måtte på velfærd:

»Vi har nærmest brugt krone til krone, hvad der var afsat til velfærd. Forvaltningen har gjort et stort arbejde med økonomien. Måske man skal koncentrere sig om det frem for at lede efter håret i suppen.«

Jan Madsen (C) mente, at mindreforbruget vidner om økonomisk ansvarlighed:

»Vi har styr på finanserne og holder os inden for budgettet,« lød det fra den konservative fløj.

Servicerammen sætter grænser

Kommunens økonomi styres blandt andet af servicerammen, der fastsættes i en aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen. Den sætter loft over, hvor meget kommunen må bruge på service til borgerne.

Ifølge prognosen fra november ser det ud til, at Dragør Kommune i 2024 kun brugte 97 procent af servicerammen, hvilket svarer til et mindreforbrug på 17,2 millioner kroner.

Det er penge, som Bo Grubbe Jensen forklarer kunne have været brugt på borgerne:

»Man kan sige, at ud af et budget på 985 millioner har vi 17 millioner, som kunne være brugt på service, som ikke er brugt,« siger han.

Men han understreger på samme tid, at det ikke er tilrådeligt at bruge mere end servicerammen:

»Kommunerne må samlet set ikke gå over den serviceramme, vi har fået tildelt. Hvis vi overskrider den, risikerer vi at skulle betale en økonomisk bod. Derfor er det vores udgangspunktet at holde sig under den,« siger han.

De resterende 13,1 millioner kroner i mindreforbrug ligger uden for servicerammen og er blandt andet afsat til administration og forsyning.