Dragør Kommune er blevet et dige rigere – og 3.050.000 kroner fattigere.
Sådan lyder konklusionen på en afstemning i kommunalbestyrelsen, der på sit sidste møde inden sommerferien enstemmigt vedtog at overtage det delvist privatejede dige på Nordstranden.
Kommunen ejede i forvejen 25 procent af diget – men er nu oppe på 100 procent.
Millionudgiften skyldes reparationer, der er blevet udført efter oversvømmelserne i efteråret 2023, hvor diget akkurat holdt stand, men fik svære skader.
Som udgangspunkt skulle digelaget – som repræsenterede de hidtidige private ejere – have betalt tre fjerdedele af regningen, men kommunalbestyrelsen har besluttet, at kommunekassen skal æde udgiften.
Overdragelsen har været i gang siden juni sidste år, hvor kommunalbestyrelsen besluttede at få undersøgt muligheden for at overtage diget med udgangspunkt i tanken om, at hele kystsikringen så ville være i kommunalt regi.
Siden er sagen blevet behandlet politisk flere gange uden de store sværdslag.
At gå eller ikke at gå
Der var da heller ikke uenighed at spore i forhold til overtagelsen i byrådssalen. Her gik diskussionen i højere grad på tolkningen af, hvad det betyder, at offentligheden med overtagelsen får adgang til diget.
Helle Barth fra Venstre, der som formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget har været involveret i udbedringen af skaderne, understregede, at offentlig adgang ikke betyder, at man må færdes på diget. Det slider for meget.
»Diget er dels blevet repareret, og dels er det blevet retableret i højden. Der er blevet smidt græsfrø, der kan holde på diget, så nu må folk lade være med at vade rundt i det og fjerne de rød-hvide markeringer af, at man ikke må gå der. Man må stadig ikke færdes på toppen af diget, det slider på det, så bliver det slidt ned, og så skal vi reparere igen,« sagde hun.
Flemming Blønd fra Sydamagerlisten erkendte, at der nok skal gå et stykke tid, før man må gå på toppen.
»Men på lang sigt skal offentligheden kunne færdes der,« hed det fra ham.
Lisbeth Dam Larsen fra Moderaterne vil også gerne til tops, lod hun forstå.
»Jeg er enig med Flemming, for det er jo vidunderligt at gå på diget, også selvom man ikke må. Det kan godt være, at man slider lidt på det, men det gør man også, når man går på vejene, og dem må man gerne gå på. Så jeg synes, at vi skal anlægge det, så man kan gå på det og nyde udsigten.«