Kommuneplan bliver udsat til efter valget

T
Af Tim Panduro
| | 0 min læsetid
Kommuneplan bliver udsat til efter valget
Dragør skal på Facebook. Foto: Tim Panduro

Det bliver ikke den siddende kommunalbestyrelse, som skal udarbejde den næste kommuneplan.

Det har selvsamme kommunalbestyrelse vedtaget, efter at samtlige medlemmer stemte ja til et forslag fra liste T om, at arbejdet med planen skal udsættes til 2026.

»Om et øjeblik er vi helt rundtossede, fordi der er valgkamp, og samtidig er det en god opgave for en ny kommunalbestyrelse. Når man laver sådan en plan, kommer man rundt i hele kommunen,« sagde liste T’s Annette Nyvang, der tidligere havde fremsat – og fået vedtaget – forslaget i Klima-, By- og Erhvervsudvalget.

Kommuneplanen er en plan, der blandt andet udstikker linjerne for brugen og udviklingen af kommunens arealer i en 12 år lang periode.

Den er således grundlaget for, hvordan man laver lokalplaner – og dermed styrende for, hvordan kommunen skal udvikle sig på lang sigt. Som regel bliver den dog lavet med kortere intervaller end 12 år, og Dragør Kommune lavede senest en kommuneplan i 2022.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER