Krudthuset på Bachersmindevej er et helt særligt sted. Det lader alle politikere i kommunalbestyrelsen – og sikkert de fleste borgere i kommunen – til at være enige om.
Hvad det skal bruges til, har der dog været mange forskellige holdninger til gennem tiden.
Sidste år blev krudthuset sat til salg, uden at man fandt en køber til den fredede og historiske bygning på den 3.223 kvadratmeter store grund, som foreløbigt er ejet af Dragør Kommune.
Men nu er huset og grunden genudbudt. Og ud over at man i udbudsmaterialet beskriver, at der er plads til maksimalt tre boliger, stilles der også krav om, at selve krudthuset skal renoveres og bruges til noget. Det vil dog blive op til Slots- og Kulturstyrelsen at afgøre hvordan og til hvad, der kan lade sig gøre.
Liste T har hele tiden ønsket at beholde krudthuset på kommunale hænder og udvikle eksempelvis et kultur- og ungdomshus på stedet, og de har derfor stemt nej til at sælge huset.
I den anden grøft er Konservative, der mener, det er oplagt, at en privat køber tager ansvar for grunden og for eksempel bygger boliger og udvikler den historiske bygning.
SF: Behov for almene ungdomsboliger
SF har foreløbigt affundet sig med, at Krudthus 2 bliver solgt. Men de krydser fingre og tæer for, at det ikke ender som et ejerboligprojekt. De har nemlig andre drømme for stedet, forklarer Leif Nielsen, der ikke sad i kommunalbestyrelsen under sidste udbudsrunde, men som gør det nu.
»Vi ser et stort potentiale i at bevare selve krudthuset som et fælles og levende samlingspunkt, samtidig med at der på matriklen omkring bygningen etableres mindre almene ungdomsboliger,« forklarer han.
Han og resten af SF-Dragør mener, der er et stort behov for ungdomsboliger i Dragør, fordi der i kommunen p.t. kun er 14 almene ungdomsboliger og i lang tid ikke er igangsat byggeri af flere. Og når der er langt flere ejerboliger end almene boliger generelt, bliver de unge skubbet ud af kommunen.
»For mange unge mellem 18 og 25 år betyder det i praksis, at det er svært at finde en betalelig bolig i kommunen, når de ønsker at flytte hjemmefra. Derfor mener vi, at området bør bruges til noget, der også gavner næste generation af Dragør-borgere og bidrager til en bedre generationsbalance i kommunen. Det ligger også i tråd med kommuneplanens ambition om et mere varieret boligudbud,« lyder det fra Leif Nielsen.
Ungdom i historiske bygninger
Han mener sagtens, man kan kombinere nogle enkelte gode ungdomsboliger med at bevare det historiske krudthus. Faktisk ser han det hele meget tydeligt og konkret for sig.
»For os er det vigtigt, at selve krudthuset bevares og renoveres nænsomt efter fredningsreglerne og fortsat fungerer som et fælles hus med plads til fællesskab, trivsel og lokale aktiviteter. Vi forestiller os eksempelvis et fællesrum med mulighed for langbord, tekøkken eller anretterkøkken, hvor unge kan mødes om fællesspisning, brætspil, musik og andre sociale aktiviteter. Samtidig skal bygningen naturligvis indrettes med respekt for både akustik, ro og den historiske bygnings særlige karakter,« fortæller Leif Nielsen.
Han forklarer, at SF ønsker ungdomsboligerne placeret diskret på matriklen omkring Krudthuset, så hovedbygningen fortsat står som områdets historiske centrum. Tanken er, at boligerne skal være moderne, funktionelle og bæredygtige og tænkes ind i det eksisterende miljø med stor respekt for områdets kulturhistorie og grønne kvaliteter.
»Man kunne måske tænke i individuelle nyttehaver tilknyttet boligerne, hvor de unge kan dyrke grøntsager og krydderurter, både som et socialt og bæredygtigt element og som en hjælp til madbudgettet. Området kunne samtidig indrettes med fælles opholdsarealer, bænke, borde og grønne mødesteder. Vi ser også muligheder i at tænke energirigtige løsninger ind fra starten, for eksempel med varmepumpe, regnvandsopsamling og solceller med batteriløsninger, hvor det er muligt inden for de gældende frednings- og planrammer,« siger Leif Nielsen.
Ingen brugbare bud – stop salget
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) har tidligere udtalt, at han ikke vil komme med bud på, hvad huset skal bruges til. Det skal være op til en mulig køber.
En sådan dukkede der jo ikke op i sidste runde, men der er endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske, hvis der heller ikke i denne omgang er en køber, kommunen kan blive enig med om pris og projekt.
Det har Leif Nielsen dog også et bud på. For så er han og SF klar til at trække i håndbremsen.
»Hvis kommunen igen ikke modtager brugbare bud, mener vi, at det bør være anledning til at stoppe op og genoverveje retningen. Måske er udfordringen netop, at stedet er for særligt til en traditionel salgsproces. I så fald bør kommunen tage initiativ til en samlet visionsproces for området sammen med borgere, foreninger og mulige almene samarbejdspartnere, så krudthuset kan udvikles med respekt for både historien og Dragørs fremtid,« slår Leif Nielsen fast.
Krudthus 2’s historie
1782: Krudthuset på Bachersmindevej bygges som krudtmagasin for flåden. Det er et af i alt syv krudthuse, der opføres på Amagers vestkyst i årene 1779–83 som en del af Københavns ældre befæstning.
1924: Krudthusets indretning ændres i forbindelse med funktionsændring til munderingskammer for kyst-artelleriet (altså et depot til opbevaring og vedligehold af uniformer og udstyr).
1943–45: Krudthuset okkuperes af den tyske værnemagt, som anvender krudthuset til observationspost.
1954: Krudthuset tømmes og overleveres til Københavns kystbefæstning.
1960´erne: Krybekælderdækket fjernes og erstattes med betonfliser. Tagbeklædningen udskiftes, og der udføres arbejder på tømmerkonstruktionerne.
1962: Store Magleby Kommune køber krudthuset. Senere overgår det så til den samlede Dragør Kommune.
1970–80: Krudthuset anvendes kortvarigt som maskinværksted, ungdomsskole og knallertværksted.
Slots- og Kulturstyrelsens anbefalinger til renovering og brug af krudthuset:
»En retablering af den omkringliggende voldgrav vil på sigt styrke Krudthusets miljømæssige fortælleværdi.«
»En fastholdelse af bygningens oprindelige detaljer, råhed og aflæselighed i både det indre og det ydre, bør have høj prioritet i et fremtidigt bevaringsarbejde.«
Kilde: Fredningsværdier, Krudthuset på Bachersmindevej, Kulturstyrelsen
Hvad må en fredet bygning bruges til?
Når et hus fredes, er det for, at det kan stå ind i fremtiden og fortælle en historie om både dansk arkitektur og kulturhistorie og berige vores samfund. Derfor er det vigtigt, at huset bevares med dets særlige karakter.
Det betyder, at man som ejer skal indstille sig på, at man ikke kan ændre grundlæggende på sin bygning, og at ombygninger skal tage hensyn til husets karakter.
Når man som ejer af en fredet bygning skal renovere eller bygge om, skal man derfor søge om tilladelse til sit projekt hos Slots- og Kulturstyrelsen.
Det er forskelligt, hvad man kan få lov til – fordi alle bygninger er forskellige. Men intentionen er, at fredede bygninger skal bruges frem for at forfalde.
Bygningsfredningsloven sætter ikke konkrete begrænsninger for, hvad en fredet ejendom må bruges til. I princippet kan det altså både være til erhverv, kultur eller en institution.
Kilde: Når bygningen er fredet, Slots- og Kulturstyrelsen