Kunstnerisk møde mellem generationer

T
Af Thomas Mose
| | 0 min læsetid
Kunstnerisk møde mellem generationer
Frida Freja og Monnique har udstillet i Dragør Havnegalleri flere gange. Privatfoto.

Fire kvinder, to generationer og én fælles passion for kunst forenes, når Dragør Havnegalleri, Strandlinien 17, danner rammen om en særlig udstilling fra fredag den 16. maj til torsdag den 22. maj. Udstillingen kan opleves hver dag klokken 12–18.

Bag udstillingen står to mor og datter-par: Frida Freja og Monnique Art samt Henriette og Denise fra Lykkekunst. De fire kunstnere viser hver deres tilgang til kunstens mange udtryk.

Frida Freja maler rolige og poetiske motiver, hvor blomster, bølger og små huse skaber en stemning af fordybelse og ro. Ved hendes side arbejder Monnique med et abstrakt udtryk i såkaldt fluid art. Hendes værker er inspireret af naturens mystik og skaber dybde med motiver som tåge og træer.

Henriette og Denise fra Lykkekunst udstiller keramiske stentøjsfigurer, som formår at indfange menneskelige følelser og relationer. Denise skaber værker, der kredser om moderskabets symbiose og sorgen ved tab, mens Henriette fokuserer på kvindekroppens former og farverige udtryk.

Udstillingen giver mulighed for at opleve en bred vifte af stemninger – fra stille refleksion til stærke følelser. De fire kunstnere vil selv være til stede under hele udstillingen og glæder sig til at møde de besøgende.

Henriette og Denise fra Lykkekunst udstiller keramiske stentøjsfigurer. Privatfoto.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER