Dragør Kommune arbejder frem mod et sikringsniveau, der kan håndtere en 100-års hændelse, som den vil se ud i 2075. Det er noget mindre end det statslige projekt for Storkøbenhavns infrastruktur, der baserer sig på en 10.000-års hændelse. Er grænsen sat det rigtige sted for Dragør/Hvor foretrækker du, at man sætter grænsen – og hvorfor?
»Dragør bør sigte højere end en 100-års hændelse i 2075. Vores by og værdier fortjener en robust løsning, der holder langt ud i fremtiden. Et kompromis kan være 500–1.000 år eller alternative løsninger, som kan tilpasses over tid – balancen mellem realisme og langsigtet sikkerhed.«
Generelt betales stormflodssikring efter nytteprincippet – altså af de grundejere, der får størst nytte af det. Er det den rette løsning i Dragør, eller skal man hellere gå efter en skattefinansieret eller en tredje løsning – og i så fald hvilken?
»Nytteprincippet er rimeligt i teorien, men i Dragør er kystsikring en fælles sag. Vores kulturarv, handelsliv og infrastruktur påvirker alle. Jeg foretrækker en kombination: delvis brugerbetaling + skattefinansiering, så byrden deles retfærdigt. Men den statslige part skal sikres hurtigst muligt, og konsekvenser for anlægsbudgettet i Dragør i de næste år skal afklares.«
Dragør Kommune undersøger både en indre løsning ved Dragør Havn, hvor man blandt andet vil forhøje bolværker og lave stenmure, men også vil bevare sammenhæng mellem by og havn, og en ydre løsning rundt om havnen. Den indre løsning er billigere og er tiltænkt til at dække en 100-års hændelse, som den vil se ud i 2075. En ydre løsning er dyrere, men vil give en længere dækning mod hændelser og vil kunne gøre de diger, der skal beskytte strækningerne rundt om havnen, mindre synlige, men vil også påvirke naturbeskyttelsesområder. Hvilken løsning (eller andre alternativer) foretrækker du og hvorfor?
»Jeg hælder til en ydre løsning, selvom den er dyrere, da den bedst sikrer ejendomsværdierne og skaber rekreative rum i Dragør. Den giver bedre og længerevarende beskyttelse og kan sikre byens helhed. Jeg kan dog ikke se, at den indre sikring ved havnen kan undgås. En sluseport til den gamle havn bør placeres så langt ud mod færgehavnen som muligt i forbindelse med den indre sikring, ellers løber vandet ind ad havneindløbet og ud over kajen. Naturpåvirkningen i nord og i forbindelse med havnen er jeg ikke bange for, men påvirkningen i syd skal minimeres – men det er vel også muligt at forhøje de eksisterende diger. Alle løsninger skal udvikles i tæt dialog med eksperter og borgere.«
Dragør er fortsat med i det statslige projekt, samtidig med at kommunen sideløbende arbejder med egne projekter. Skal samarbejdet med Sund & Bælt og de øvrige aktører fortsætte, eller bør Dragør køre rent sololøb?
»Dragør skal fortsætte samarbejdet med Sund & Bælt og de statslige aktører. Kystsikring er ikke en sololøbsdisciplin. Vi har brug for ressourcer, viden og koordinering, hvis vi skal sikre Dragør – og det kræver partnerskaber, ikke isolation.«