Med fem kilometer dige og halvanden kilometer kystforland vil den første etape af Dragør Kommunes kommende kystsikring komme til at ændre landskaberne i Kongelunden, langs Sydvestpynten og i Søvang for stedse.
Et enigt By-, Miljø- og Klimaudvalg har netop vedtaget et projektforslag for kystbeskyttelsen på strækningen, der forventes at stå færdig i 2030. Projektforslag er en videreudvikling af et mere overordnet dispositionsforslag, der blev godkendt i februar sidste år, og det skal danne grundlag for, at arbejdet formelt kan sættes i gang.
Hverken linjeføringen ved det tidligere TAMU-center på Kongelundsvej eller Forsvarets Efterretningstjeneste på Skydebanevej er blevet afklaret, mens andre områder er blevet tilpasset. I Kongelunden er diget blevet rykket tættere på kysten på ønske fra Skov- og Naturstyrelsen, og i Søvang bliver det vestlige dige trukket længere væk fra bebyggelsen end først planlagt, mens et tiltænkt midlertidigt dige langs et stykke af Søvej bliver gjort højere end først tiltænkt. Hovedtrækkene med et forland med søer og ny natur foran Søvang består dog stadig.
Udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber er svært begejstret for projektet..
»Det hviler på nogle supergode grønne og naturbaserede værdier. Det har nogle vigtige tanker om, at løsningerne skal kunne andet og mere end at holde vandet væk, når vi laver så store ændringer i vores natur, og det er adaptivt, så det kan tilpasses af kommende generationer,« siger han.
13.000 kroner om året
Udgiften til de tre etaper, der tilsammen udgør kystsikringen til og med Søvang, lyder på cirka 200 millioner kroner eksklusive moms. Det er noget højere end det tidligere overslag på omkring 130 millioner kroner. Ændringen skyldes, at kommunen har adopteret den statslige beregningsmetode, der opererer med en usikkerhed på 50 procent.
Hvem der skal betale – og hvor meget – er stadig uafklaret. Tilskud fra fonden Realdania og fra Statens Kystpulje dækker en del af udgiften, men resten af beløbet skal indtil videre findes via nytteprincippet – der siger, at dem, der får mest værdi af kystsikringen, skal betale mest.
Kommunens beregninger viser, at de cirka 800 ejendomsejere i gennemsnit skal betale mellem 8.000 og 13.000 kroner om året uden moms – men hvis nytteprincippet kommer i brug, vil det være et beløb med kæmpe udsving. Ejere af dyre huse i første række vil således skulle betale mere end folk i mindre huse eller på højereliggende arealer.
»Det er klart, at projektet vil få økonomisk betydning for alle de berørte. Men en stormflod vil også give både store menneskelige og økonomiske omkostninger for den enkelte. Så vi skal holde udgiften op mod konsekvensen af ikke at gøre noget,« siger Nicolaj Bertel Riber.