Dragør Kommune arbejder frem mod et sikringsniveau, der kan håndtere en 100-års hændelse, som den vil se ud i 2075. Det er noget mindre end det statslige projekt for Storkøbenhavns infrastruktur, der baserer sig på en 10.000-års hændelse. Er grænsen sat det rigtige sted for Dragør/Hvor foretrækker du, at man sætter grænsen – og hvorfor?
»Dragørs eget projekt arbejder frem mod en 100-års hændelse. Desværre er den nuværende definition af en 100-års hændelse nok for lavt sat med den fart, klimaforandringerne har. Derfor er det vigtigt med en løsning, der i fremtiden kan udbygges og tilpasses det nødvendige behov. Jeg går ind for, at vi skal beskytte vores by og kommune bedst muligt, og jeg er derfor bestemt åben over for et sikringsniveau, der er højere. Hvad det nye niveau skal være, vil vi tage stilling til, når den statslige arbejdsgruppe kommer med sine resultater.«
Generelt betales stormflodssikring efter nytteprincippet – altså af de grundejere, der får størst nytte af det. Er det den rette løsning i Dragør, eller skal man hellere gå efter en skattefinansieret eller en tredje løsning – og i så fald hvilken?
»Lige nu er nytteprincippet nok det mest rigtige. Kommunen er selvfølgelig medfinansierende, og derfor er det vigtigt, vi sparer op. Det vil kun være godt med andre modeller, som vil kunne bløde nytteprincippet op. Vi er derfor åbne over for alternative finansieringsmodeller, hvis staten og Folketinget kommer med det.«
Dragør Kommune undersøger både en indre løsning ved Dragør Havn, hvor man blandt andet vil forhøje bolværker og lave stenmure, men også vil bevare sammenhæng mellem by og havn, og en ydre løsning rundt om havnen. Den indre løsning er billigere og er tiltænkt til at dække en 100-års hændelse, som den vil se ud i 2075. En ydre løsning er dyrere, men vil give en længere dækning mod hændelser og vil kunne gøre de diger, der skal beskytte strækningerne rundt om havnen, mindre synlige, men vil også påvirke naturbeskyttelsesområder. Hvilken løsning (eller andre alternativer) foretrækker du og hvorfor?
»Det kan blive nødvendigt med begge løsninger. En her og nu-løsning, hvor havnen klimasikres for nu, og så senere hen som en del af det store anlæg – altså en ydre løsning, som vil forandre havnen på den måde, som den ser ud i dag. Eksempelvis nye ydre bolværker, én indsejling fremover med mere. Det giver faktisk nogle spændende muligheder for havnens fremtid.«
Dragør er fortsat med i det statslige projekt, imens kommunen sideløbende arbejder med egne projekter. Skal samarbejdet med Sund & Bælt og de øvrige aktører fortsætte, eller bør Dragør køre rent sololøb?
»Socialdemokratiet ser meget gerne, at Dragør Kommune fortsat er en del af det statslige og tværkommunale samarbejde. Vand kender ikke kommunegrænse, så selvfølgelig skal vi være med.«