Liste T: Det her er jo ikke Gift ved første blik

K
Af Kirsten Marie Juel Mouritsen
| | 0 min læsetid
Liste T: Det her er jo ikke Gift ved første blik
Peter Læssøe argumenterede også under valgkampen for, at Dragør skulle lave sit eget kystsikringsprojekt. Foto: TorbenStender

Der er ingen tvivl om, at både patientsikkerheden og arbejdsmiljøet har lidt på Enggården gennem længere tid. Heller ikke om, at der er behov for ændringer. Men det er alt for præmaturt at kaste sig ud i at lave en driftsaftale med OK-Fonden.

Det mener Peter Læssøe fra Liste T, der fortæller, at han også har været til forhandlinger med Konservative og Venstre om Enggårdens fremtid. Men lokallisten blev ikke en del af den endelige aftale, fordi man her mener, at der bør undersøges langt flere muligheder, inden Dragør Kommune indgår ægteskab med OK-Fonden.

»Det her minder jo lidt om at deltage i Gift ved første blik,« lyder det fra Peter Læssøe.

Han hentyder til, at han ikke synes, der er lavet et grundigt nok forarbejde til at lave en driftsaftale med fonden, selv om denne har været på besøg i Økonomiudvalget. Og selv om udvalget også har været på studietur til Diakonissestiftelsen.

Mangler tre ting

»Vi anerkender selvfølgelig at der er problemer, og vi mener i høj grad, det bunder i skiftende ledelse og markant underfinansiering, som har skabt et forfærdeligt arbejdsmiljø, og som har gjort det næsten umuligt for medarbejderne at sikre fremdrift i udviklingsplanen. Men vi er nødt til at være mere grundige, inden vi træffer sådan en beslutning om at lade OK-Fonden overtage,« siger Peter Læssøe.

Kort fortalt mener han, der mangler tre vigtige ting, inden man kan begynde at finde ud af, hvordan og af hvem Enggården skal drives fremover.

»Der er brug for en grundig analyse af, hvad man er kommet i mål med, hvad man mangler, og hvor man skal hen. Den oprindelige tilsynsrapport er jo ved at være halvandet år gammel. Meget har ændret sig. Og så mener vi, man skal have mange flere modeller i spil. Der skal analyseres på økonomiske konsekvenser, hvad der skal ske med medarbejdere og mange andre ting, inden vi bare kan pege på OK-Fonden. Og sidst, men ikke mindst, skal der sikres reel inddragelse af beboerne på Enggården, pårørende, medarbejderne,« siger Peter Læssøe.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER