Lyt til julilydene

Når man taler om sommerferien, taler man ofte om smagen og duften af den. Smagen af jordbær, is og hvidvin. Duften af grill, varm hud og blomster. Men her i juli skulle du også tage at lytte dig frem. Lytte til naturen, hvis du er heldig at have ferie og kan ligge og slappe af i hængekøjen.

En meget højlydt lyd, du i hvert fald kan støde på en juliaften, er store grynt og lyden af grene, der knækker og blade, der knitrer. Det betyder højst sandsynligt, at du har pindsvin i hækken, som er i gang med at parre sig.

»Det er ofte sidst på aftenen, og de går tit og grynter af hinanden længe, inden de begynder at vælte rundt, og parringen går i gang,« forklarer Martin Sleimann, naturvejleder i UngDragør.

Man kan måske godt få den tanke, at parring for pindsvin ikke er en særlig fornøjelig affære. Men faktisk er der ikke nogen, der stikker sig under akten. Når hannen er færdig med at kredse højlydt prustende rundt om hunnen, der ofte fnyser og hopper rundt, springer hannen op på ryggen af hunnen. Men hun lægger sine pigge ned, så han ikke stikker sig.

Uagtet den støjende parring er det altid hyggeligt at opdage pindsvin i haven. Og du kan selv gøre noget for at tiltrække dem, for eksempel ved at lade dele af din have være vild og med gode skjulesteder som bunker af blade og grene, som pindsvinet kan sove i om dagen.

»De er også glade for at få en lille skål med vand. Ikke mælk, det kan de ikke tåle. Men vand i en lille, flad skål, som de kan stikke snuden ned i,« lyder det fra Martin Sleimann.

Græshoppe- og klægtid

En anden lyd, der er værd at lægge mærke til på en forhåbentlig lun juliaften i Dragør, er græshopperne, der holder lange koncerter på marker og enge.

»Græshopperne gnider bagbenene mod deres vinger, og det er det, der laver lyden. Det er sådan en rigtig sommerlyd, som de fleste kan huske tilbage fra barndommen,« siger Martin Sleimann.

En knap så elsket lyd er nok lyden af de mange insekter, der kan være i luften en varm juli aften, mens man prøver at få det sidste ud af aftenlyset. Nemlig summen fra stikkende myg, knot og klæger.

»Det er især fra juli og frem, at man kan få suget blod af klæger. Hvor man måske først mærker myg- og knotstik bagefter, når de klør, så går klæger bare til den. De har intet bedøvende middel, så det kan gøre virkelig ondt, når de stikker,« fortæller Martin Sleimann.

Klæger er store, kraftige fluer, som kan være sorte, grå eller brune og har en bagkrop med lysende bånd eller farvetegninger. Faktisk er det kun hunklæger, der bider. Hunnen har nogle kraftige, stikkende munddele, som kan bide til. Hvis nogle – som denne artikels forfatter – skulle have hørt skrækhistorier om, at klæger lægger æg i huden, så er det ikke korrekt. Klægerne suger bare blod fra mennesker og dyr, fordi de har brug for det til at udvikle æg. Deres æg lægger de i våd jord nær søer eller vandløb eller i rådnende træ.

Strandkrabber for hele familien

De mere hyggelige julioplevelser er der dog også masser af i naturen. For eksempel er det den perfekte årstid til at fange strandkrabber.

»Både i Dragør Havn og på stranden er det jo et hit for familien at fange strandkrabber. De er sjove og nemme at fange, bare man sætter et stykke spegepølse eller anden madding på en snor og sænker det ned med en bambuspind. Og så kan man jo koge suppe eller bisque på dem,« siger Martin Sleimann.

Man kan også være heldig at se to krabber, der hænger sammen sidst på sommeren. Det skyldes, at en han og en hun har dannet par, fordi hannen har kunnet lugte, at der ikke er lang tid til, hun skifter skal og er klar til parring. I ventetiden – der kan gå flere dage – klamrer hunnen sig til hannens underside, indtil hun skifter skal. Og så parrer de sig bug mod bug.

»I ventetiden fodrer hannen både sig selv og hunnen,« forklarer Martin Sleimann.

Nordens wasabi på stranden

Ud over at koge suppe på strandkrabber er der også andre ting, man kan få med hjem i køkkenet i løbet af juli. Blandt andet kan man være heldig at finde tidlige kantareller i skovbunden omkring Dragør. Der er lækre skovhindbær at plukke i Kongelunden. Og på stranden bugner det med strandkarse.

»Strandkarsen blomstrer i juli, og den er virkelig god i for eksempel pesto og mayonnaise. Man kalder den Nordens wasabi, fordi der virkelig er smæk på smagen,« siger naturvejlederen.

Endelig er der også en del cikorie omkring Dragør, som man kan plukke de friske blade af og bruge i salat (cikorie kaldes også julesalat). Blomsterne er blå, mens bladene minder lidt om mælkebøtteblade og har en let bitter smag.

»Under besættelsen var det cikorierødder, man indsamlede, tørrede og ristede som kaffe. Det var det, Rich’s var lavet af,« fortæller Martin Sleimann.

En sidste aktivitet, der lige skal nævnes, fordi det er så hyggeligt at gøre sammen med børn eller børnebørn, er at bevæge sig ud til nogen af kommunens skovsøer og kigge efter haletudser.

Du skal dog huske, at alle danske padder og frøer – og dermed også deres haletudser – har været fredet siden 1981, så de må ikke fjernes fra deres vandhuller eller slås ihjel. Man må dog gerne – i begrænset omfang – indsamle haletudser fra skrubtudse, butsnudet frø og grøn frø, se på dem i en spand og derefter slippe dem ud igen. Problemet er dog, hvis du har fået fat i haletudsen fra en løvfrø eller klokkefrø, så er det ulovligt.