Generation Z – unge, der er født i sidste halvdel af 90’erne og i 00’erne – har andre forventninger til arbejdsmarkedet end generationerne før dem. Og sikkert også end de generationer, der kommer efter dem. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Analyse & Tal lavede for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) sidste år.
Malte Moll Wingender, partner i Analyse & Tal, der efterhånden har været ude og præsentere undersøgelsens resultater mange steder, forklarer, at den absolut må give stof til eftertanke.
»Undersøgelsen peger meget tydeligt på, at de unge har behov for at blive inkluderet og anerkendt mere, end de bliver nu. Man kan som arbejdsgiver godt være utilfreds med den måde, de unge er rustet til at komme ud på en traditionel arbejdsplads. Men nu er de der, og så kan man sige, at man ikke kan bruge de unge som medarbejdere, eller man kan prøve at imødekomme dem. Så giver det jo sig selv, at man er nødt til at prøve at imødekomme dem,« siger Malte Moll Wingender.
Han mener ikke, at man kan eller skal indrette en hel arbejdspladskultur efter Generation Z. For den ældre generation har jo prøvet mange ting af, og de bygger deres arbejde på reel og konkret erfaring, som de yngre generationer heller ikke bare kan vælte af pinden eller negligere.
»Der er da helt sikkert også behov for, at de unge skal kunne træde lidt ydmygt ind på en arbejdsplads, der har fungeret i mange år. Det er ikke den ene part, der skal give sig 100 procent i forhold til den anden. Men der er noget forventningsafstemning og noget dialog, som er meget vigtig at tage her,« forklarer Malte Moll Wingender.
Arbejdet gør dem stressede
Undersøgelsen peger i hvert fald på, at der er en lang række steder, hvor de unge føler sig presset på arbejdspladsen. Og at det er noget, man skal være opmærksom på, hvis man vil holde på de unge – og få det bedste ud af dem som arbejdskraft.
»De, der er i gang med en uddannelse, har en forventning om, at det er megahårdt at gå på arbejde, og arbejdsmarkedet skræmmer dem. Og ser man på dem, der er kommet ud på arbejdsmarkedet, er det ikke helt skudt ved siden af. De svarer i høj grad, at de ikke har overskud til andre ting i hverdagen end jobbet. Arbejdet gør dem stresset. De oplever også, at de ikke tjener nok. Løn fylder en del for dem. De oplever ligeledes, at det er fysisk opslidende at være på arbejde. Selv dem, der har stillesiddende jobs. Det er hårdt for dem at komme ud og arbejde 37 timer +/- om ugen,« fortæller Malte Moll Wingender.
Han understreger, at det i besvarelserne er meget tydeligt, at de unge gerne vil ud og gøre det godt. Og det, der giver dem mest arbejdsglæde, er at lave noget, de er gode til. De fleste oplever heldigvis også, at de er dygtige nok til det, de forventes at lave.
Ensomme har det sværest
Men så er der altså et ret stort mindretal – op mod en fjerdedel og tredjedel – som føler sig utrygge på arbejdspladsen, har været udsat for grænseoverskridende adfærd eller ikke føler, at de kan leve op til de faglige krav. Her ses en tydelig sammenhæng med, hvor godt fællesskabet og sammenholdet er på arbejdspladsen.
»De unge har store forventninger til at indgå i både fagligt fællesskab og et godt socialt sammenhold. Den måde, de italesætter det på, er, at de ønsker, at de to ting flyder sammen. Når man hygger sig med kollegaer, kan man spørge dem om noget fagligt og få hjælp til det, der er svært. Det, tænker jeg, er vigtigt for arbejdsgiverne at vide: at de unge har brug for sparring og feedback og at føle sig som en del af et fællesskab. Hvis de oplever, at det er svært at få hjælp, oplever de også i langt højere grad, at de ikke er dygtige nok til det, de skal,« lyder det fra Malte Moll Wingender.
At en ud af syv svarer, at de er ensomme på deres arbejdsplads, og at der blandt dem er 45 procent, som oplever, at de ikke kan leve op til de faglige forventninger på jobbet, sætter en fed streg under den pointe.
»Vi ved jo ikke, hvilken vej det går – om de er dårlige til deres arbejde, og det er derfor, at ingen vil snakke med dem. Men det er nok mere sandsynligt, at de er isoleret fra faglige og sociale fællesskaber på arbejdspladsen, og derfor er det svært for dem at finde ud af, om de lever op til de faglige krav,« siger Malte Moll Wingender.
Større bevidsthed om, at grænser ikke skal overskrides
Undersøgelsen af den nye generation på arbejdsmarkedet har ikke sammenligninger over tid med. Så når man kan se, at mange unge oplever at have været udsat for grænseoverskridende adfærd, viser den ikke, om der har været en udvikling.
»Det er ikke sikkert, at der er flere, der oplever det. Men der er i hvert fald en større bevidsthed om, at det ikke er okay at blive udsat for grænseoverskridende adfærd. Det kan gælde alt fra at blive skældt ud på en ubehagelig måde til kommentarer om graviditet eller af seksuel karakter til direkte vold. Her er det mest tankevækkende nok, at 23 procent af de unge medarbejdere oplever at være blevet skældt ud på en voldsom måde,« siger Malte Moll Wingender.
For han oplever, at der er et skisma mellem arbejdsgivere, der ser på den unge generation som lidt for sårbar og skrøbelig – og så de unge, der jo er et produkt af en forældreopdragelse og et skolesystem, hvor skældud ikke har været acceptabelt i mange år.
»Det er spændende at dykke ned i. Vi opdrager vores børn på en anden måde, end vi selv er blevet opdrage. Vi inddrager og anerkender dem på en helt anden måde, end man gjorde før. Og så kommer de ud på et arbejdsmarked, hvor mange mener, at de ikke skal ændre noget eller indrette sig efter de unge. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der er det rigtige at gøre. Men der er noget her, arbejdspladserne er nødt til at forholde sig til,« siger Malte Moll Wingender.
Hver tredje ung føler sig utryg på arbejdet
∎ En tredjedel af de unge i job oplever en eller anden grad af utryghed ved at begå fejl, stille spørgsmål eller tale åbent om negative følelser.
∎ Fire ud af ti unge i job har været udsat for en grænseoverskridende oplevelse inden for det seneste halve år, som oftest skældud, uønskede seksuelle kommentarer eller trusler.
∎ Mere end hver tredje, der er ensom på arbejdet, oplever i høj grad eller meget høj grad at være stresset, og det gælder for hver femte af dem, der ikke er ensomme.
∎ Der er meget begrænset forskel på, hvad unge i job og unge under uddannelse finder attraktivt ved et arbejde – på tværs af uddannelse, køn og alder. De vil gerne lave noget, de er gode til, være en del af et godt fællesskab med gode sociale bånd. Unge akademikere og unge i velfærdsprofessioner skiller sig dog en smule ud fra de øvrige ved, at de generelt har lidt flere krav eller ønsker til et job end de øvrige grupper. Blandt andet vil de gerne både have en høj løn, en spændende arbejdsdag og føle, at de gør en forskel.
∎ 24 procent af de unge svarer, at arbejdet i høj grad eller meget høj grad gør dem stressede.
∎ 19 procent – næsten hver femte – svare, at de i høj grad eller meget høj grad oplever ikke at leve op til de faglige forventninger på deres arbejdsplads.
∎ Den mest udbredte utryghed handler om at begå fejl. Det er 17 procent utrygge ved. Det svarer til cirka hver sjette ung i job, der føler utryghed ved at begå fejl. 15 procent føler sig decideret utrygge ved at fortælle, hvis de er triste eller har det skidt.
Kilde: En ny generation på arbejdsmarkedet. Undersøgelse udarbejdet af Analyse & Tal for Fagbevægelsens Hovedorganisation. Baseret på ekspertinterviews, fokusgrupper og survey – blandt andet en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.500 unge medarbejdere mellem 18 og 30 år.
Hvem er Generation Z?
∎ Født i sidste halvdel af 1990erne og i 0’erne og er altså mellem 18 og 30 år her i 2025.
∎ Børn af den største finanskrise i nyere tid og er vokset op med klimakrise, flygtningekrise og årtiers største pandemi.
∎ Opdraget med at blive inddraget og lyttet til i familiens beslutninger.
∎ Vant til et uddannelsessystem, hvor præstation har fået et øget fokus med nationale tests og vægt på karakterer som afgørende for de fremtidige valgmuligheder.
∎ Oplever, at man kan vælge forkert i forhold til uddannelse og job.
∎ Vokset op i et præstationssamfund, hvor det handler om at være effektiv, produktiv, omstillingsparat og hele tiden præstere bedre, så man kan komme langt og blive et vellykket og succesfuldt menneske.
Kilde: En ny generation på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af unges forventninger til, bekymringer for og oplevelser med at træde ud på arbejdsmarkedet. Udarbejdet af Analyse & Tal for Fagbevægelsens Hovedorganisation
Generation Z er en myte – men det er generationskløften ikke
Om Generation Z virkelig er helt speciel, er der delte meninger om. Spørger man Christian Bøtcher Jacobsen, professor i ledelse og offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, er Generation Z en myte.
»Jeg mener ikke, at der er forskning, som understøtter, at der skulle være en specielt brat overgang mellem den såkaldte Generation Z og de generationer, der kommer før eller efter. Til gengæld vil jeg sige, at det altid har været gældende, at der er forskelle på yngre og ældres behov og vilkår. De unge kommer med noget nyt og står med andre udfordringer end dem, som typisk gælder for den ældre generation,« siger Christian Bøtcher Jacobsen.
Om man kalder de unge medarbejdere, der er født i slut 90erne og start 00erne, for Generation Z eller ej, så er professoren helt enig i, at yngre og især nyuddannede medarbejdere har nogle helt særlige behov, som arbejdsgivere er nødt til at forholde sig til.
»Praksischokket og realitetschokket kan være stort, og det kan være en meget hård landing i arbejdslivet. Det stiller krav til arbejdspladser og ledelse om, at der bliver plads til og prioriteres at have en ledelse, som kan rumme alle forskelligheder og have en mere individuel tilgang til mennesker. For forskning viser helt klart, at inden for hver generation er der så stor forskel på mennesker, at det ikke rigtigt giver mening at tale om noget generelt gældende for en generation. Det kræver mere individualiserede tilgange og fleksible løsninger,« lyder det fra Christian Bøtcher Jacobsen.
Ifølge ham er det noget lettere sagt end gjort at løse de problemer med generationskløften, der meget ofte vil være på en arbejdsplads. Men der er alligevel en række gode råd til både ledelse og medarbejdere, som der er forskningsmæssig evidens for.
Gode råd til arbejdsgivere:
Forskning fortæller, at folk vælger et job, men fravælger en leder. Det gælder ikke mindst for den yngre generation af medarbejdere. Derfor er det vigtigt at prioritere udvikling af og opfølgning på god ledelse.
Man skal skabe rammer på arbejdspladsen, så lederne har mulighed for at lede mere individuelt med fokus på anerkendelse og fleksibilitet.
Hav øje for den enkelte medarbejder, der bliver ansat. Sørg for, at de kommer med fra start, og få matchet det, de kan og ved, med det, der er behov for på arbejdspladsen.
Sørg for gode medarbejderfællesskaber, og hav fokus på det gode arbejdsmiljø, hvor alle føler sig trygge ved at spørge om hjælp og støtte. Både hvis de føler, at de ikke fagligt er klædt på, eller hvis de føler, at deres grænser bliver overskredet.
Oplevet eller opfattet krænkende adfærd skal tages alvorligt og tages hånd om med det samme. Ellers går det ud over medarbejdertrivsel.
Gode råd til unge/nyuddannede medarbejdere:
Vær forberedt på, at nogle idealer kan og må briste, når man kommer ud på arbejdsmarkedet. Nogle ting er man nødt til at arbejde sig igennem, for eksempel hvis man oplever et kompetencegab til at begynde med.
Men kald altid på støtte og hjælp fra ledelsen, hvis du føler, at du har behov for det.
Søg ind i de gode kollegaskaber, hvis de er der. Her kan du også søge både faglig og social sparring og feedback.