Meditativ koncert for de mindste

F
Af Freja Bundvad
| | 0 min læsetid
Meditativ koncert for de mindste

Lørdag den 9. november bød LørdagsLyd i Dragør Kirke på en rolig og sanselig koncertoplevelse med sanger og musiker Julie Ben Semmane. Den lille stjerne er en meditativ og rolig koncert for børn i alderen 5 til 11 år.

Koncerten gav børnene et pusterum fra hverdagens sanseindtryk, hvor de kunne lukke øjnene, tage en dyb indånding og lade sig føre ind i et afslappende univers. Med sin stemme, trommer og naturinstrumenter skabte Julie en meditativ lydrejse under en stjernehimmel, hvor børnene lå på tæpper og blev taget med på et roligt eventyr.

LørdagsLyd går nu på juleferie og vender tilbage lørdag den 18. januar 2025.

Julie Semmane. - lørdagslyd 9. november, Den lille stjerne. Foto: Torben Stender.
Sanger og musiker Julie Ben Semmane har i mere end ti år arbejdet med meditative koncerter for børn og voksne. Foto: TorbenStender.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER