Midterhelle skal gøre det lettere at krydse Krudttårnsvej

T
Af Tim Panduro
| | 0 min læsetid
Midterhelle skal gøre det lettere at krydse Krudttårnsvej
Måske kan Mågevænget få to nye byggegrunde. Foto: Tim Panduro

En midterhelle i fodgængerfeltet på Krudttårnsvej ud for Mågevænget skal gøre det mere trygt for fodgængere og cyklister at krydse vejen.

Midterhellen blev vedtaget af politikerne, der ved samme lejlighed forkastede forvaltningens forslag om, at der skal laves en midterhelle på Møllegade, hvor hastigheden ved hellen samtidig skulle nedsættes til 40 kilometer i timen. Møllegade har ikke krydsningsmuligheder mellem Søndergade – og ingen fortov på en del af strækningen på vestsiden mod Kirkevej.

Forslaget om Krudttårnsvej blev foreslået af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Sydamagerlisten og blev vedtaget af samtlige medlemmer.

Prisen på midterhellen bliver på et sted mellem 260.000 og 650.000 kroner, mens Møllegade-projektet ville have kostet mellem 320.000 og 410.000 kroner.

Pengene tages fra den årlige trafiksikkerhedspulje på 750.000 kroner.

De resterende beløb skal gå til flere mindre projekter. Der skal laves afstribning på cykelstien ved Fælledvej 45, 61, 115 og 125 – det koster 50.000–60.000 kroner. På Kirkevej ved D.B. Dirchsens Alle skal der laves afstribning for 20.000–30.000 kroner, og ved genbrugspladsen på Bachersmindevej skal cykelbanen genopfriskes for omkring 10.000 kroner.

Formelt skal alle punkterne godkendes af kommunalbestyrelsen, inden arbejdet kan gå i gang.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER