En seks år gammel aftale mellem Museum Amager og Dragør Kommune om, at museet skulle passe både det lokale arkiv og det historiske arkiv, er nu fortid.
Der har nemlig ikke været nok fokus på det lokale arkiv, har Dragørs forvaltning vurderet – og det i en grad, så Arkivloven ikke er blevet overholdt. Derfor har Dragørs politikere besluttet, at arkiveringen af kommunens egne sager skal overgå til Dragør Bibliotek, mens museet bliver tildelt 12 arkivartimer til det lokalhistoriske arkiv.
Bevaringen af forskellige sager fra kommunen er styret af Arkivloven, der i grove træk siger, at sager fra den kommunale sagsbehandling, der kan være af historisk, forvaltningsmæssig eller forskningsmæssig værdi, skal bevares for eftertiden. Det kan være alt fra socialsager over kommunalbestyrelsens forhandlinger og til lokalplaner og budgetter.
Dragør Kommune har et ældre papirarkiv og et digitalt arkiv, og det er de to arkiver, der skal sorteres til henholdsvis kassering eller bevaring af sager. Den digitale del er delvist blevet varetaget med tilkøbte timer, fortæller Lasse Falck Steenland, der er direktør for Center for Borger, Kultur og Social i Dragør Kommune, og derfor er der ikke noget efterslæb for 2025.
»Men vi har et efterslæb på papirarkivalier, og der skal vi have lagt en plan for, hvad der skal bevares, og hvad der skal saneres ud. Vi har ikke levet op til bestemmelserne i Arkivloven, men det betyder ikke, at arkivalierne ikke findes. De står journaliseret og bliver opbevaret i magasiner, men de skal stadig sorteres,« siger han.
»Vi skal sammen med Museum Amager i gang med en plan for opgavevaretagelsen, så vi både får håndteret den lokalhistoriske del og den kommunale del. Vi skal have overblik og have udarbejdet en plan, så vi ved, hvad der udestår med både den digitale del og med papirarkivalier. Når vi får vores nye arkivar, planlægges det, hvordan vi løser det bedst muligt,« lyder det fra Lasse Falck Steenland.
Løbende dialog
Dialogen har også stået på i det seneste års tid, hvor overvejelserne om arkivets fremtid har stået på, fortæller han.
»Vi har haft en løbende dialog med museet om, hvordan vi løser det bedst muligt for alle parter, og de samtaler har dannet udgangspunkt for indstillingen til politikerne,« siger direktøren.
Den ny løsning indebærer, at Museum Amager mister et årsværk, der hidtil er gået til arkivet. Museet vil dog stadig have adgang til 12 timer af den kommende arkivars timer til lokalhistorisk arbejde.
Vanskelig opgave
Museumsleder Søren Mentz fra Museum Amager er opmærksom på, at museets drift af arkivet ikke har været problemfri.
»Jeg må erkende, at museet havde meget vanskeligt ved at varetage den digitale registrering for rådhuset. Det er en lettelse, at det er taget fra os, samtidig med, at vi stadig får lov til at være en spiller og have en ledelsesrolle i forhold til det lokalhistoriske. Hvis det lykkes med den konstruktion, får vi det bedste fra to verdener,« siger han og uddyber:
»Min drivkraft har været, at arkivet ikke skal splittes op i to dele, men forbliver under den samme arkivar.«
Selv om museet formelt mister et årsværk, er han fortrøstningsfuld i forhold til arkivets fremtid – og han er glad for, at han skal give slip på de administrative opgaver, der har været forbundet til selve bygningsdriften af arkivet på Stationsvej i Dragør, der stadig vil være hjemsted for det lokalhistoriske arkiv, men som driftsmæssigt overgår til Dragør Bibliotek:
»Det er en god løsning. Det giver museet mulighed for at vende tilbage til kernedriften og det, vi er gode til i forhold til det historiske materiale i stedet for at drive Stationsvej 5 og holde øje med, om vandrørene er i orden, og om alarmsystemerne virker.«
Præcis hvordan, omlægningen kommer til at præge den lokalhistoriske del af arkivet, er han dog usikker på.
»Vi er i et vadested lige nu, hvor vi ikke kan lægge så mange planer. Så vi skal finde ud af, hvordan vi skal drive det fremover,« fortæller Søren Mentz.