Det bliver ikke med de lokale kulturinstitutioners gode vilje, at Dragørs havfrue får ny adresse i Lemvig.
Billedkunstrådet i Lemvig Kommune har allerede tidligt i overvejelserne vejet statuen og fundet den for kunstnerisk let. Og i to høringssvar melder det lokale Museet for Religiøs Kunst og Lemvig Museum sig også i koret af kritikere.
Efter at have påpeget, at opstillingen kan svække Lemvigs fortælling som en seriøs kunstkommune, peger museet på et andet argument imod statuens flytning til byen.
»Hertil kommer, at der i tiden er et opgør med de mange nøgne skulpturer af navnløse kvinder i det offentlige rum og en opfordring direkte fra kulturministeriet til kommunerne om at rette op på denne ubalance. Man opfordrer ikke til at fjerne eksisterende kunstværker, men til at stille flere påklædte og navngivne skulpturer af kvinder op. På folkeligt niveau er der også en strikkeaktivisme i gang, hvor nøgne kvinder får tøj på. At man i denne situation i Lemvig ønsker at sætte en skulptur op, som ikke bare er nøgen, men som også har et pornografisk udtryk, og som ikke engang er at opfatte som kunst efter gængse vurderinger, bliver et meget stærkt statement, som får kommunen til at fremstå ude af trit med tiden,« lyder det.
»Hun er en kommercielt fremstillet reklamesøjle, helt blottet for kunstnerisk og håndværksmæssig kvalitet. Endvidere signalerer hun et kvindesyn, som vi i kommunen ikke kan være bekendt at blåstemple«
Høringssvar fra Lemvig Museum
»Kræmmerjyder«
Hos Lemvig Museum deler man bekymringen.
»I Lemvig har vi gennem mange år arbejdet på at skabe en høj profil på den kunst, vi har i det offentlige rum, og som taler til os og beriger os, hver gang vi går forbi … Kommunens kunstvision fra 2021 peger netop på, at de kunstværker, vi er fælles om at kigge på, skal have en høj kvalitet og hænge sammen med lokal egnsspecifikhed og identitet. Dette er ikke tilfældet med Den Store Havfrue. Hun er en kommercielt fremstillet reklamesøjle, helt blottet for kunstnerisk og håndværksmæssig kvalitet. Endvidere signalerer hun et kvindesyn, som vi i kommunen ikke kan være bekendt at blåstemple,« skriver museets folk, der også peger på størrelsen:
»Med sine fire meter i højden vil skulpturen fremstå både klodset og kikset på en hvilken som helst af de foreslåede placeringer, og hun vil bidrage til opfattelsen af Vestjylland og Lemvig som tilbagestående og åndsforladt. Ved at byde hende velkommen vil lemvigerne blive set som kræmmerjyder, der ikke har begreb om kunst og kvalitet, og som desuden har et fuldstændig arkaisk syn på kvinder.«