Musikken er passion og privilegium for to gange mormor

Fritid? Tja, tjooh. Altså der er da et par friweekender i januar og februar. Men ellers så står den på koncerter, teater og revy i alle weekender og mange aftener hele året rundt. Nogle gange hele fem koncerter på en uge.

For når Mette Soldan Keller og Stine Bruun Nordberg – bedre kendt som Mormors Duo – ikke lige er på job som henholdsvis lærer på Dragør Skole og souschef på en skole i København, fylder musik alt.

Så på spørgsmålet om fritid, er der egentlig kun det svar, at de to kvinder ikke har nogen. I hvert fald ikke i den forstand, at de har tid til at spille badminton eller ligge på sofaen og binge Netflix-serier.

Men det kunne de aldrig finde på at klage over. Musik er for dem begge to en selvvalgt livsledsagerske. En passion og et privilegium, der fylder alt og nok altid vil gøre det.

Og det er der rigtig mange – ikke mindst i Dragør – som sætter pris på. Der er ikke mange, som ikke elsker at synge eller danse med, når de to gange mormor stiller op med guitar, harmonika, velklingende dansktopnumre og sjove anekdoter.

Men hvordan begyndte det hele egentlig? Det har Dragør Nyt taget en snak med duoen om.

Vokset op i musisk hjem

For Mette Soldan Kellers vedkommende startede interessen for musik meget tidligt i barndommens Dragør.

»Jeg er vokset op med en meget musikalsk far, som tidligt i mit liv lærte mig at spille klaver. I 3. klasse begyndte jeg til klaver hos Nadia Langhoff, og i 9. begyndte jeg i Dragør Musikskole, hvor jeg lærte at spille harmonika hos Jørgen Jansen,« fortæller hun.

På musikskolen spillede hun både med i et irsk folkemusikorkester, et harmonikaorkester og et irsk folkrockband, hvilket bragte hende til optrædener på alt fra Tønderfestival til en koncert i Belarus.

I voksenlivet uddannede hun sig både inden for teater og dans – og spillede altid musik ved siden af. Og da hun endte med at uddanne sig som lærer og fik job på Dragør Skole, fulgte musikken og trangen til at optræde stadig med.

Altid været med i et band

Noderne har også altid strømmet i årerne på Stine Bruun Nordberg, der trådte sine barnesko i Sundby, men efterhånden har boet ti år i Dragør. Ud over guitaren mestrer hun derfor både bas og klaver.

»Jeg har sunget, siden jeg var barn. Og i løbet af min ungdom er interessen for at spille sammen med andre vokset. Så siden jeg gik i gymnasiet, har jeg spillet i mange forskellige konstellationer. Jeg er meget taknemmelig for alt det, jeg allerede har fået lov til at opleve gennem musikken. Mange glade mennesker, folks store øjeblikke og glæde, der smitter,« forklarer Stine Bruun Nordberg.

Hun og Mette Soldan Keller var en overgang kollegaer på Dragør Skole, hvor musikken fyldte meget for dem begge. Og omkring 2018 opstod idéen til, at de skulle lave musik sammen.

Dansktoppen gav umiddelbar respons

Egentlig var de betaget af et svensk repertoire. Men på nogle af deres første optrædener – blandt andet til Stafet for Livet – fik de så god respons på også at spille dansktopnumre som Smilende Sussi, at de endte med at gå all in på den danske sangskat.

»Så på en eller anden måde er vores musik og identitet som duo skabt og formet af publikum og efterspørgsel,« siger Stine Bruun Nordberg.

»Ja, vi oplevede hurtigt, hvordan vi fik utrolig meget tilbage fra publikum. Vi modtager også altid gerne ønsker fra publikum, og her er Himmelhunden nok blevet ønsket 10.000 gange. Så at vi har vores fokus på dansktoppen, er også et ønske om at skabe noget i fællesskabets tegn,« supplerer Mette Soldan Keller.

Da deres musikalske omdrejningspunkt var på plads, lå navnet Mormors Duo lige til højrebenet, lyder det fra Stine Bruun Nordberg.

»Vi har begge haft et meget nært forhold til vores bedsteforældre. Ikke mindst til vores mormødre. Og personligt forbinder jeg Giro 413 meget med min mormor. Så på en eller anden måde er både vores navn og vores musik en måde at processe vores minder med bedsteforældrene. Vi sender en kærlig tanke til det, vi har fået med fra dem. Vi kender jo alle Mormors Kolonihavehus. Og ja, så passer det hele sammen,« siger hun.

Dansktoppen samler os

Dansktoppen har ellers – trods sin folkelige popularitet – ikke været en særlig prestigefyldt genre at kaste sig over. Ikke desto mindre bliver Mormors Duo booket til arrangementer for alle aldre. Fra havnefester og sommerfester til konfirmationer, bryllupper og hyggestunder på Enggården. Og de to kvinder har det meget afslappet med, at dansktop-musik i mange år er blevet betragtet som kitch. For de ser ikke selv sådan på det.

»Uanset hvad, så bor alle de her sange jo i os alle. Når vi sidder der og hører på dem sammen, så tænder det noget i os. Det samler os på tværs af alder. Man kan slet ikke lade være med at tralle med. Der er også det fine ved det, at der jo også inden for dansktopmusik er mange forskellige stemninger. Nogle er mere stille og rørende – andre er festlige og byder op til dans. Og vi mærker altid efter hos publikum og lader os føre den vej, de vil, I de numre, vi vælger at spille,« siger Stine Bruun Nordberg.

Mette Soldan Keller understreger også, at de aldrig har tænkt i prestige. De spiller musik, fordi de elsker det – og deres musik skaber glæde.

»Jeg har aldrig tænkt, at dansktoppen skulle være forbundet med noget pinligt. Det er jo ægte glæde, ægte følelser, vi møder, når vi spiller. Når vi lige pludselig ser to gamle, der begiver sig ud i en kørestolsdans, så får man da tårer i øjnene,« siger hun.

Stine Bruun Nordberg forklarer også, at det netop er det ægte og uforstillede i dansktopsangene, som skaber meget intense øjeblikke i deres koncerter.

»Under corona var vi ude og spille i De Gamles By, hvor folk ikke måtte komme ud. De stod bare i deres vinduer og lyttede. Det var utrolig specielt. Mødet med dem i musikken er det vigtigste for os,« siger hun.

Gang i revy og teater

Ud over, at de er booket til koncerter resten af året, og langt de fleste dage bruger tid på at synge og øve efter arbejde, har de to foretagsomme kvinder dog også kastet sig ud i to helt nye projekter. Både deres eget teaterstykke og Amagerrevyen.

»Sidste år blev vi spurgt om at spille, da billetsalget til Amagerrevyen åbnede. Der kom rigtig mange for at høre os. Og det betød, at vi i år er blevet spurgt, om vi ville give en koncert før en af forestillingerne. Så det skal vi den 21. marts, og der er helt udsolgt. Det glæder vi os rigtig meget til,« forklarer Mette Soldan Keller.

Derudover har Mormors Duo gennem længere tid gået og brygget på deres egen forestilling. Og nu sætter de den op på Teater Play den lørdag den 13. og søndag den 14. juni. De kalder den Kære Giro 413, og det bliver et miks af musik og historiefortælling.

»Det er et forsøg på at tage os og musikken et nyt sted hen. Det bliver en fusion mellem en ønskekoncert og historiefortælling. Til vores normale koncerter fortæller vi også tit anekdoter mellem sangene – når vi kan mærke, at publikum lytter. Hvis de bare vil danse, holder vi jo ikke lange foredrag. Men her er det os, der sætter rammen. Nu inviterer vi publikum ind i vores univers. Så det er vi meget spændte på,« fortæller Stine Bruun Nordberg.

Bliver aldrig træt af musik

Mette Soldan Keller var mange år på og bagved scenen, inden hun blev lærer, og hun er stadig koreograf og danseinstruktør, så hun er helt tryg ved at skulle sidde i spotlyset på teatret på en ny måde. Stine Bruun Nordberg har ikke samme teatererfaring, men hun er så vant til at være på en scene, at hun heller ikke er nervøs.

De håber bare begge at kunne videreformidle den musik og de stemninger, de selv bliver grebet af.

Og spørger man dem, om de aldrig bliver trætte af at synge, løfte harmonikaen og guitaren. Aldrig får lyst til at slå til en golfbold eller fjerbold, dyrke haven i detaljer og bare generelt bruge fritiden på alt muligt andet end musik, lyder svaret: »Næææh.«

Musik er for dem en passion, en altopslugende interesse. Som de heldigvis også begge deler med deres børn og resten af familien.

Alle omkring dem er helt med på, at Mormors Duo skal spille, synge og give koncerter året rundt. Børnene synger også med, er stolte af deres mødre og ved, at der ikke findes en Stine eller en Mette uden musik.