Kommunalbestyrelsen har netop bevilget 1,8 millioner kroner til at igangsætte det såkaldte dispositionsforslag for etape 2, der omfatter de tre strækninger. Dermed vil områderne slutte sig til blandt andet Søvang og Sydvestpynten, hvor kystsikringsprojektet allerede er sat i gang.
Kystsikringsprojektet er en del af et kommunalt projekt, der skal sikre Dragør mod en 100-årshændelse, som den vil se ud i 2075.
Det varer dog en rum tid, før de første spader bliver stukket i jorden. Først skal projekterne konkretiseres yderligere. Kommunens forvaltning forventer, at den proces vil tage et års tid, og undervejs vil det være muligt for borgere og andre interessenter at komme med input.
Allerede i sensommeren vil der blive holdt et indledende møde med beboere og andre interesserede, og derefter vil der være dialog med blandt andet ejendomsejere, tekniske undersøgelser, arkitektonisk bearbejdning af skitser og afdækning af, hvordan man blandt andet skal håndtere fredninger og andre myndighedsmæssige bindinger, som det hedder i kommunens oplæg.
Det skal alt sammen føre til et dispositionsforslag, som man så kan arbejde videre med – og hele processen er nødvendig for, at man på et tidspunkt kan etablere den fysiske kystbeskyttelse.
En enig kommunalbestyrelse besluttede at igangsætte projektet, der forventes at have sikret Dragør Kommunes lange kystlinje i 2030. Sideløbende vedtog et stort flertal at gå i dialog med Sund & Bælt om forberedelsesarbejdet.
Brev gav diskussioner
Netop Sund & Bælt er en stor spiller på kystsikringsområdet – blandt andet som tovholder på det storstilede sikringsprojekt af hele hovedstadsområdet, som også Dragør er omfattet af.
Det kommunale projekt kører sideløbende med, at staten pusler med et projekt. Rapporten fra Sund & Bælt, som statens projekt skal behandles politisk ud fra, udkom i maj efter et halvt års forsinkelse i forhold til den oprindelige deadline.
»Det har betydet, at vi har tabt et halvt år på at vente på statens forslag, og det, synes vi, er brandærgerligt,« sagde Peter Læssøe fra liste T.
Listen er tilhænger af, at Dragør gennemfører sit kystsikringsprojekt uden om staten, der som udgangspunkt arbejder med en 10.000-årshændelse, men som har udført ekstra beregninger i forhold til en 100-årshændelse, når det handler om Dragør by.
Netop liste T’s særsynspunkter var årsag til diskussioner, da kommunalbestyrelsen i en anden sag skulle tage stilling til en orientering om netop statens forundersøgelse af stormflodssikring omkring København.
Projektet opererer med en tidshorisont, der hedder 2060, før det hele skal stå færdigt – og med en prisseddel på Dragør-strækningen, som er betydeligt større end den, der er på det kommunale projekt.
For nok valgte alle politikere at tage orienteringen til efterretning, men liste T opponerede mod et brev, som kommunen vil sende til transportminister Thomas Danielsen og miljøminister Magnus Heunicke.
I brevet vil man – med borgmester Kenneth Gøtterup som afsender – blandt andet give udtryk for et håb om, at Sund & Bælt kan gennemføre arbejdet på vegne af Dragør Kommune gennem en anlægslov, samt at man håber på en anden finansieringsmodel end den, der findes i dag.
Solo eller sammen
Peter Læssøe udtrykte bekymring for statens lange tidshorisont og for finansieringen og opfordrede til, at Dragør kørte solo.
»Med den nuværende lovgivning har kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte sin egen finansieringsmodel,« sagde han blandt andet og udtrykte tvivl om, hvorvidt der ville komme penge udefra til Dragør.
»Med de stigende militæromkostninger vil det være højst usandsynligt, at staten vil betale mere for Dragør.«
Flere steder fra byrådssalen lød røster, der støttede borgmesterbrevet og et fortsat samarbejde med staten, mens Dragør sideløbende udfører sit eget projekt.
Socialdemokraten Nicolaj Bertel Riber udtrykte bekymring for, hvordan Dragør som en mindre kommune kan udføre det store projekt.
»Vi kan hente en hel del faglighed fra staten. Det kan godt være, at I i liste T synes, at vi gambler, men det synes jeg også, at I gør,« sagde han blandt andet.
Borgmester Kenneth Gøtterup erklærede sig – naturligvis – også uenig.
»Det ville være mærkeligt, hvis vi var den eneste kommune, der trak os ud af statens projekt og stillede os selv dårligere. Dybest set handler det om troen på, om man selv skal håndtere det som kommune eller samarbejde med andre aktører.«
Sydamagerlistens Flemming Blønd udtrykte forståelse for liste T’s synspunkter, men havde et stort forbehold.
»Jeg er betænkelig ved, at vi selv gør det. Vi har overhovedet ikke musklerne og fagligheden, og uden at hænge nogen ud må vi se i øjnene, at selv små projekter her i kommunen kan trække langt ud. Men vi må også spørge, hvor staten ikke gør noget. Jeg tror, at de går i gang med et dige nord om Dragør meget snart, og så sidder vi alene,« sagde han.
Brevet endte med at blive vedtaget med 12 stemmer for mod liste T’s tre stemmer imod.
Her er projekterne
Kommunalbestyrelsen har godkendt at igangsætte de første forarbejder til en sikring mod stormflod frem til en såkaldt 100-årshændelse, som den vil se ud i 2075.
I dispositionsplanen for kystsikringen er kystlinjen delt op i seks etaper. De første tre – fra Søvang til kommunegrænsen nær Kongelundsfortet – er allerede igangsat, imens de øvrige tre – Nordstranden, Sydstranden og Dragør by – snarest bliver det.
Dispositionsplanen opererer med flere mulige veje at gå for at sikre den lavtliggende Dragør Kommune mod oversvømmelser.
Her er kommunens egne beskrivelser af delstrækningerne.
Nordstranden: Den landbaserede løsning består i en udbygning fra land, hvor vandspejlet i bugten foran bibeholdes.
En ydre løsning ligger placeret 300–400 meter fra den eksisterende kystlinje. Her bliver der et vandspejl mellem det nye forland og den eksisterende kystlinje. Juridisk vurderes denne løsning kun at kunne gennemføres med en finansieringsmodel, hvor grundejerne ikke pålægges større udgifter end niveauet for den landbaserede løsning. Dette kan for eksempel ske gennem ekstern finansiering.
Havnen, den gamle by og Sydstranden: Her arbejdes videre med de løsninger, der blev besluttet med godkendelse af udviklingsplanen i oktober 2021 og i september 2024 i forbindelse med ansøgning om statslige midler til kystbeskyttelse, som Dragør Kommune fik del i. For begge delstrækninger er der frem mod 2075 tale om løsninger på land, som skal anlægges inden 2030. På længere sigt må det forventes, at løsningerne erstattes af ydre løsninger, der anlægges omkring 2075.
Sådan lyder borgmesterens brev til de to ministre
Et stort flertal i kommunalbestyrelsen vedtog i juni at sende et brev til miljøminister Magnus Heunicke og transportminister Thomas Danielsen om kystsikring. Borgmesteren står som den formelle afsender på brevet, der kommer til at se sådan ud:
Jeg skriver for at sige tak – dels for den grundige afrapportering af det statslige arbejde med
stormflodsbeskyttelse af hovedstaden, som nu er afrapporteret og dels for den lydhørhed, vi som kommuner har oplevet, når vi har udtrykt bekymringer og input undervejs. Det betyder meget, når vi står med en udfordring, der er både kompleks og presserende.
Jeg vil også gerne kvittere for din positive tilkendegivelse i forbindelse med lanceringen af ministeriets rapport. Det sender et stærkt signal om, at I fra statsligt hold også mener, at stormflodssikring haster, og at finansieringen skal gentænkes. Det styrker tilliden til, at der også politisk er vilje til, at vi hurtigt finder en fælles løsning på finansieringen.
Som det fremgår af de fire borgmestres fælles pressemeddelelse af 7. maj 2025, ønsker vi fortsat et tæt og forpligtende samarbejde med Transportministeriet og Sund & Bælt. Vi håber især på, at det bliver muligt for Sund & Bælt at gennemføre arbejdet på vegne af Dragør Kommune gennem en anlægslov, ligesom det bliver muligt at finansiere og fordele regningen på en anden måde end gennem en bidragsfordeling i regi af Kystbeskyttelsesloven.
I Dragør mærker vi alvoren. Rapporten understreger med al tydelighed, hvor udsatte vi er, og vi kan ikke tillade os at vente. Det er også baggrunden for, at vi i kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at fortsætte med planlægningen af ”vores eget” kystsikringsprojekt. Jeg foreslår derfor et møde, hvor vi sammen drøfter den videre proces for Dragør-projektet og afstemmer, hvordan vi sikrer sammenhæng til Dragørs lokale projekt og fremdriften i samarbejdet.
Jeg har flere ganget tilkendegivet, og gentager gerne, at Dragør fortsat bakker op om den fælles indsats for at se hele hovedstadsområdet som én geografi, der skal udarbejde en samlet løsning for stormflodsbeskyttelse af hovedstaden. Det giver god mening at starte med de mest udsatte delstrækninger, hvor vi i Dragør har gjort et stort forarbejde, der er lige til at realisere som en første etape i en fælles stormflodssikring for Københavnsområdet.
Jeg håber, du har mulighed for at finde tid i din kalender – og vi stiller os selvfølgelig meget gerne til rådighed, så vi kan få sat skub i det videre arbejde.
Med venlig hilsen
Kenneth Gøtterup
Borgmester