Ny skoleleder: Børn er mere ens end forskellige

En lille pokal med en John Travolta-lignende figur på og teksten indgraveret: »Tak for dans og glæde.«

Sådan en fik Kasper Stoholm overrakt af eleverne, da han takkede af efter ni år som afdelingsleder og souschef på Søndersøskolen i Furesø Kommune. Og han kan ikke afvise, at det fik en lille tåre frem i øjenkrogen. At det alligevel føltes okay at sige farvel, skyldes, at han glædede sig meget til det nye job, han begyndte i den 1. januar som skoleleder på Store Magleby Skole.

Også her har han ambitioner om, at der gerne må gå lidt John Travolta i den. Ikke fordi han egentlig kan danse. Som så mange andre gør han det mest i at flagre med armene og hoppe lidt rundt. En guitar er han dog noget mere komfortabel med. Og så handler det egentlig ikke så meget om at være en superstjerne, men mere om, hvad musik og dans kan gøre ved folk og fællesskaber.

»Morgensang, musik, teater, musicals, disko. Det tror jeg, at vi skal have mere af, for det giver sådan en god ramme for, at alle kan være med og deltage på forskellig vis med lige det, de kan. Nogle spiller et instrument, andre kan synge, nogle vil danse, der skal laves lyd, kulisser og kostumer. Der er brug for alle,« siger han.

Børn kommer for at lære – og skal have det godt imens

Børn behøver ikke at se det som andet end sjovt og spændende at være med. Skal man tale i mere pædagogiske voksenord, handler det om at skabe gentagne, gode oplevelser med at være en del af et fællesskab.

»Skolen er et meget bogligt indrettet sted, men musik kan være med til at give flere indgangsmuligheder for flere forskellige børn. Og det er virkelig vigtigt, fordi min overordnede ambition er, at børn ikke bare skal være her – de skal have det godt, imens de lærer og udvikler sig,« siger Kasper Stoholm.

Både statistikkerne og erfaringen fortæller ham, at langt de fleste børn har det godt på Store Magleby Skole. Ligesom de i øvrigt også har det på Nordstrandskolen og Dragør Skole.

Men også her i kommunen er der børn, som ikke trives. Børn, der har diagnoser eller særlige behov. Børn, der har skolevægring, eller som bare har svært ved at finde sin plads, sit shine eller sin bedste ven.

Og her kommer vi til den anden rettesnor, Kasper Stoholm vil gå efter som skoleleder.

»Jeg tror på, at børn er mere ens end forskellige. For ja, der er børn, der har særlige behov, og der vil være nogen, der har brug for særlige tilbud. Men grundlæggende tror jeg på, at vi skal bruge vores ressourcer mere på klasseindsatser end på at dele eleverne op. For ofte vil de ting, en lille gruppe børn har brug for, også kunne gavne resten, som for eksempel visuel støtte,« lyder det fra Kasper Stoholm.

Styrket indsats kan forebygge

Han har en kæmpe beundring for lærere, som hver dag prøver at gøre det bedste for en klasse, hvor der måske er 25 elever med hver deres behov. Hans pointe er bare, at man skal stræbe efter at finde læringsmetoder og måder at lave fællesskaber på, som kan gavne alle. Både dem, der har sværest ved at gå i skole, og dem, der har lettest ved det.

Han har set det i praksis, fordi han har arbejdet med såkaldte nest-klasser, hvor man havde fire elever med autisme i en tilpasset almen folkeskoleklasse.

»Det er ikke, fordi man aldrig har brug for specialundervisning til nogen, men vi skal altid prøve at starte i klassen. Det er her, kræfterne er brugt bedst. Det er her, vi hjælper flest. Børn lærer mest af at være sammen med andre børn. Så er der måske en elev, der har brug for at kunne trække sig lidt, men kan det foregå så tæt på klassen som muligt? Sådan kan man arbejde med at have fokus på fællesskabet til gavn for alle,« siger Kasper Stoholm.

Han mener således også – som det har været diskuteret politisk – at idéen om to voksne i klasserne er et rigtig godt værktøj. Så er der mulighed for holdopdeling, men især mulighed for, at der er flere øjne og hænder til forløb, som alle kan have gavn af. Ressourcerne skal prioriteres i klasserne i stedet for at trække dem ud af klasserne.

Krævede overvejelser at lede i egen by

At Kasper Stoholm er meget bevidst om, hvordan han ønsker at være leder, og hvilke rettesnore han bevæger sig efter, betyder ikke, at han havde en skoleleder i maven, da han trådte færdiguddannet ud af lærerseminariet.

Først tog han et år som lærer på Grønland, siden ni år som lærer på Dragør Skole, men små frø blev plantet i ham undervejs. Og da han blev souschef på Søndersøskolen, fik han mere og mere smag for at være den, der er med til at skabe rammerne. Det næste skridt var derfor meget naturligt at blive skoleleder, men om han skulle blive det i Dragør, krævede lidt flere overvejelser.

»Det er da en speciel størrelse at være skoleleder i samme by, som man bor. Så jeg overvejede fordele og ulemper. Vi handler jo alle de samme steder og går til de samme ting. Men jeg synes, det er hyggeligt, og at jeg kender Dragør så godt, betyder også, at jeg har en god føling med narrativet om Store Magleby Skole. Jeg vidste, at det var en god skole, jeg kom til,« forklarer Kasper Stoholm.

Hans egne to børn går i 2. og 7. klasse på Nordstrandskolen, så dem tog han også lige en snak med. Men de var kun stolte af, at han havde lyst til at være skoleleder. Glade er de nok også for, at far kan cykle til og fra arbejde i stedet for at skulle bruge lang tid på transport frem og tilbage.

Rigtig godt værtskab

Det er Kasper Stoholm i hvert fald selv. Han kan endda nå frem til skolen i god tid, så han kan stå ved en af indgangsdørene sammen med de lærere, der altid står klar til at tage imod eleverne klokken 07.50.

Alle får et godmorgen og et smil, og dem, der har brug for det, får en hånd med på vej ind i klasseværelset, hvor læreren står klar.

»Det er bare rigtig godt værtskab og sådan en fin måde at starte dagen på. For mig, der gerne vil lære alle børnene at kende, er det lidt problematisk, at vi har så mange indgangsdøre. Men jeg prøver at skifte imellem, hvor jeg står henne. Man skal jo starte et sted. Og der er da allerede børn, som mener, at jeg bør kende deres navne nu,« griner Kasper Stoholm.

Lidt tid går der dog nok, inden han har lært navnene på de omkring 700 elever – og sikkert også på de cirka 70 lærere og pædagoger, plus de andre ansatte som psykologer og forvaltningsfolk.

Også selvom han hver dag kigger på et foto med navne på alle. Han vil virkelig gerne kunne memorisere det hele, samtidig med at han også prøver at lære forældre, skolebestyrelse og politikere at kende og sætter sig ind i skemaer, regler, budgetter og fagfordeling. Det hele gør han i øvrigt midt i et storrumskontor. Et godt gammeldags skoleinspektørkontor kan han ikke se sig selv i.

»Vi er sammen om det, « siger Kasper Stoholm.

Vil måles på skolen om ti år

Når han er landet i det hele, glæder han sig til at føre Store Magleby Skole videre. Han har ikke tænkt sig at lave om på for meget for hurtigt. For ja, han har klare rettesnore, men:

»Der er rigtig meget, der skal beholdes. For mig handler det om at skrue lidt de rigtige steder. Jeg mener i øvrigt, at skoleudvikling er et langt sejt træk. Jeg vil gerne måles på, hvordan skolen ser ud om ti år, og jeg vil måles på, hvad børnene siger om at gå i skole. Det gælder i undersøgelser, men lige så meget hvad de siger, når man møder dem på gangen. Er de glade for at være her?« siger han og fortsætter:

»Hele forudsætningen for, at det kan lykkes, er selvfølgelig, at det her skal være en attraktiv arbejdsplads. Det er ikke en selvfølge, at man har så mange uddannede lærer, som man har her på Store Magleby Skole. Så for mig bliver det afgørende at give lærerne de bedste rammer for, at de føler, at de kan lykkes. De skal mødes og anerkendes i, at de løfter en rigtig svær opgave hver eneste dag.«